Ældre-bloggen blev startet op i juli 2016. Formålet er at give en mulighed for, at specielt vi ældre (hvad så siden det udtryk egentlig dækker over) kan have en dag til dag-platform for udveksling af synspunkter og meninger, af ideer og erfaringer, samt af oplevelser, og hvad der i øvrigt måtte ligge os på sinde.

Siden opstarten har det vist sig, at der er en betydelig interesse for at kunne holde sig orienteret om de vilkår, der er gældende for os som ældre, og for at høre om, hvordan andre jævnaldrende oplever tilværelsen og prøver at få mest muligt ud af den. Antallet af besøgende på Ældre-bloggen har gennem alle månederne været jævnt stigende, og det er jeg naturligvis glad for.

Det er planen fortsat at bringe indlæg med relation til vores tilværelse som ældre, og det er mit håb, at de vil kunne lægge op til kommentarer og menings-udvekslinger, så Ældre-bloggen virkelig kan være det levende medie, som man kan have lyst til og udbytte af jævnligt at vende tilbage til

Èn måned til valget

Vi ældre går en lys og god fremtid i møde! Det er en sand fornøjelse i denne tid at se de mange indlæg fra kandidaterne til kommunal- og regionsvalget. Indtil nu har jeg ikke set et eneste, hvor der er givet udtryk for, at de seneste fire års nedskæringer på ældreområdet skal fortsætte ind i den nye valgperiode. Tvært imod, så er løfterne gyldne: Mere og bedre hjemmehjælp, hjemmelavet mad på plejehjemmene, klippekorts-ordninger og frem for alt: flere varme hænder. Jo, det bliver godt!

Men der er noget, der skurrer i ørene. Jeg synes, jeg har hørt det hele før. Sådan cirka for fire år siden. Og hvad er det blevet til? Jo, retfærdigvis skal det nævnes, at der er kommuner - især i hovedstadsområdet - hvor det er blevet godt. Så godt, at det næsten ikke kan blive bedre. Men det står i skærende kontrast til, at der er andre kommuner, hvor det var galt allerede for fire år siden, og hvor det er blevet endnu værre. Den forskel på vilkårene for de ældre fra kommune til kommune er helt uacceptabel. Men klagen over det skal jo nok adresseres til Christiansborg. Der er imidlertid meget, som man i kommunerne selv kan rette op på. For der er steder, hvor pengene først fra "ældremilliarden" og siden fra "vædighedsmilliarden" er gået til meget andet end det, de var beregnet til, nemlig til bedre forhold for kommunernes ældre.

Blandt andet det er det tiden nu i den sidste måned op til valget at stille politikerne til regnskab for. Undskyldninger har der været nok af. Først og fremmest har vi fået at vide, at der jo er blevet så mange flere ældre, og så må der jo nødvendigvis blive mindre til hver enkelt. Men den undskyldning holder ikke vand. For nok er vi blevet flere ældre, men mange af os har det langt bedre, end de ældre havde det tidligere, og derfor er antallet af hjemmehjælpsmodtagere rent faktisk faldet med ca. 30.000 over de senere år.

Så lad os bruge den måned, der er tilbage inden valget, til at forlange af kandidaterne, at de er ærlige og fortæller, hvor de vil hente de penge fra, som de siger og skriver, at de vil bruge på en bedre ældrepleje. Det er vores eneste mulighed for at vurdere, om de nu også virkelig mener det. For de kan jo ikke bruge flere penge på både det ene og det andet.

Og så skal vi ikke være tilbageholdne i vores krav til kandidaterne om ærlighed. For vi er jo nemlig blevet mange flere ældre. Det vil sige mange flere vælgere. Og det er et faktum, der betyder rigtig meget her i den sidste måned inden valgdagen. Vi kan godt huske fire år tilbage, og om fire år kan - i hvert fald de fleste af os - stadig godt huske, hvad vi bliver lovet i år.

21-10-17

Aktiv dødshjælp / assisteret selvmord

- - - igen, igen

Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er noget, som for mig slet ikke hænger sammen: Hvis man undlader at lade et sygt eller såret dyr aflive, så kan man straffes for det. Men hvis man hjælper et dødssygt menneske til at dø, så kan man også straffes for det.

Debatten om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er blusset op igen efter TV 2's udsendelse om Jørgen, der ønskede at dø. Og det er den med god grund. For endnu en gang må det store flertal af danskere, som ønsker disse muligheder lovliggjort, forlange at blive hørt, så den danske lovgivning bliver ændret.

Det er alene vore politikere, der kan ændre lovgivningen. Men det er mit klare indtryk, at en del af dem undlader at tage stilling og dækker sig ind bag holdningen i Etisk Råd, hvor et flertal er imod enhver form for dødshjælp. Men det kan ikke være rigtigt, at dette råd skal have så stor indflydelse, at det får politikerne til at se bort fra det faktum, at 86 procent af den danske befolkning ved en undersøgelse i 2006 gav deres tilslutning til en mulighed for aktiv dødshjælp.

Jeg har stor agtelse for Etisk Råd. Det er utvivlsomt kompetente mennesker. Men når det drejer sig om dødshjælp er de på helt gal vej. Af en redegørelse fra rådet fremgår det, at man har valgt helt at se bort fra den generelle holdning i den danske befolkning. De baserer altså deres indstilling til politikerne alene på deres egne holdninger (men det skal bemærkes, at der er et flertal i rådet for denne holdning - ikke enighed). En gennemgang af rådets medlemmer giver indtryk af, at de alle er sunde og raske mennesker i deres bedste alder og i stillinger, hvor de absolut ikke behøver at lide nød af nogen art. Jeg vil ikke udelukke, at nogle af dem personligt kan have haft problematikken om dødshjælp nært inde på livet. Men det gælder helt sikkert ikke for rådet som helhed, og det svækker efter min mening i meget høj grad værdien af deres indstilling. Deres holdning er baseret på andet end et hensyn til mennesker, som føler, at de har brug for at dø. Og det må være det afgørende.

Den tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, har udtalt, at en ændring af lovgivningen omkring dødshjælp "vil ændre vores kultur og vores menneskesyn". Han vil altså ikke acceptere en lovændring af hensyn til en kultur og et menneskesyn, som ellers op gennem historien har ændret sig ganske betydeligt fra tider, hvor værdien af det enkelte almindelige menneskes liv var yderst ringe, og til vore dage, hvor netop det enkelte menneskes liv sættes meget højt og dermed også det enkelte menneskes værdighed og ret til at bestemme over eget liv. Men af hensyn til "vores kultur og menneskesyn" vil man altså i Etisk Råd ikke give det enkelte menneske ret til også at bestemme over sin egen død.

Helt ærligt, hvis det er rigtigt, at det er sådan nogle akademiske filosofier, der skal bestemme over vores liv og vores død, så trænger vi virkelig til en ændring af vores kultur og menneskesyn.

Derfor denne opfordring til vores politikere: Gør jer nu fri af de akademiske overvejelser i Etisk Råd, og gør, hvad I er blevet valgt til, nemlig som lovgiverne at gennemføre det, som det store flertal af jeres vælgere ønsker. Lad mig gentage: i 2006 var det 86 procent af dem. Jeg er overbevist om, at det i dag er endnu flere.

NB

Etisk Råd har en virkelig god hjemmeside, hvor der gøres rede for meninger både for og imod dødshjælp.

KLIK HER for at komme til denne side.

Ældre-bloggen har tidligere i en række indlæg beskæftiget sig med spørgsmålet om dødshjælp.

KLIK HER for at komme til disse indlæg.

18-10-17

Let i seng - - og op igen

Der er mange, der ligesom mig er glade for vores seng. Og det betyder meget, at vi ligger godt i den, for faktisk så er det jo en ret så betydelig del af vores tid, at vi tilbringer i den. Men selv om vi måske ikke tænker så meget over det, så er det vigtigt for os alle sammen, at vi selv kan bestemme, hvornår vi vil i seng, og hvornår vi vil op igen. Og det er ikke alle, der kan det. For nogle er det nødvendigt at have hjælp til det, og det betyder jo, at de ikke helt selv kan bestemme, hvornår det er sengetid, og hvornår de har sovet længe nok. Og det er slet ikke nogen rar situation.

Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at

der er en virkelig god hjælp til dem. Det er

i form af en seng, der hedder "Liberty Pleje-

seng". Den og dens funktion ses på billedet.

Kan man sætte sig ned og rejse sig op, så

kan man også komme både i seng og op af

den igen. Og som nævnt: Man kan selv

bestemme, hvornår det skal være.

Er man interesseret, kan man få flere

oplysninger om sengen på hjemmesiden

www.libertycarecompany.dk

Og trods det engelske navn, er både sengen

og firmaet, der laver den, pæredanske,

nemlig fra Gislev på Fyn.

Som jeg har nævnt det før, så tager jeg meget gerne mod tips til hjælpemidler og alt muligt andet, som kan gøre det bedre og sjovere at høre til den ældre generation. Det kan nemmest gøres ved at bruge besked-rubikken i kontaktformularen nederst på siden. Tipsene vil så snarest blive bragt videre her på bloggen.

15-10-17

Det, man vil sælge til os

Nu til annoncerne i "Seniorfri". (Læs om dette annoncetillæg til min avis i indlæggene herunder). Der er mange. De er store, og de er helt sikkert dyre. Derfor kan vi roligt regne med, at de er indrykket efter undersøgelser og meget grundige overvejelser af, hvad det er, vi ældre har brug for og derfor gerne vil købe. Vi kan så hver især gøre os vores tanker om, hvorvidt de har ret.

Men jeg er da fuldstændig klar over, at der er ikke meget videnskabelig undersøgelse i at kigge et enkelt annoncetillæg igennem, og selvfølgelig har det da også betydning, hvor og hvordan tillæggets annoncesælgere har sat ind. Men selv om der er områder, som jeg mangler, og som jeg synes, at det ville have været helt relevant at bringe annoncer for, så tror jeg alligevel på, at sådan et annoncetillæg kan give et rigtig godt fingerpeg om, hvordan det almindelige danske erhvervsliv betragter os ældre som forbrugere.

Og lad os så se på ,hvad det er, der annonceres for:

Den absolutte højdespringer er REJSER. Og det er vel at mærke rejser helt ud i den store verden og ikke bare et smut over Øresund eller grænsen ved Kruså. Det er da nok heller ikke helt forkert, at mange ældre tænker som så, at nu har de omsider tiden til at komme ud og se sig om, og så er der jo den væsentlige fordel , at de nu kan gøre det på tidspunkter uden for højsæsonerne, hvor det er billigere, og hvor der er bedre plads på de populære turistdestinationer.

Men dette med de kortere SVIPTURE til gode oplevelser, populær underholdning og forskellige andre events ligger også meget højt på listen over, hvad vi ældre forventes gerne at vil gøre. For mange forekommer det jo nok mere overskueligt og mindre anstrengende end at tage på trekking i Nepals bjerge. Og så er vi mange, der sover bedst i vores egen seng og bl.a. derfor foretrækker de kortere éndagsture. Men der er da også en enkelt annonce for ferieophold i den skønne danske natur og med adgang til spa, sauna og andre former for wellness-tilbud. Jeg har i øvrigt selv erfaret, at man på sådan et ophold - måske allerbedst uden for højsæsonerne - kan få nye, spændende og gode bekendtskaber med jævnaldrende.

Nu er det jo ikke alle behov, der ligger uden for hjemmets mure. Og det er næppe tilfældigt, at en anden højdespringer blandt annoncerne drejer sig om NY BOLIG og om BOLIGINDRETNING. Det hænger vel sammen med det faktum, at mange ældre gerne vil flytte til en mindre bolig, som er nemmere at vedligeholde, og det er jok blevet mere aktuelt nu på det senere, hvor det er blevet noget nemmere at finde købere til de større boliger og dermed også nemmere at få penge fri til noget mindre og måske mere moderne. Og i den forbindelse er der da også tilbud om et helt nyt KØKKEN eller nogle meget bedre PUDER OG MADRASSER.

Så er der det her med kontakten til omverdenen, hvor ikke mindst hørelsen spiller en stor rolle. Derfor er det vel ikke så sært, at annoncerne for HØREAPPARATER er i flertal, og så nærmer vi os jo et andet område, der har med sundhed og funktion at gøre, nemlig MEDICIN OG KOSTTILSKUD. Selv om man, hvad det angår, godt kan have brug for lidt skepsis og dømmekraft, så er der for mig ingen tvivl om, at mange kan få hjælp til at fungere og have det bedre. Og her i "Seniorfri" kan man da også hente hjælp både til hjernen og til synet og - for os mænd - til prostata. En af annoncørerne kan fortælle, at de har mere end en kvart million kunder, og jeg tror faktisk, at en meget stor del af dem skal findes blandt os ældre. Jeg er selv en af dem.

Med alderen kommer den dag, da vi erkender, at det nok ikke er en god idé at køre bil længere. Og hvad så? Jo, der er da også en annonce for de mange forskelligartede SCOOTERE, som vi kan skifte bilen ud med, og som så kan bringe os omkring til købmand og mange og meget andet. De er blevet populære blandt os ældre; men det er ELCYKLERNE også, og det har forhandlerne for længst noteret sig og er nu også med i "Seniorfri". Og når vi nu er ved mekanik og elektronik, så er det værd at bemærke, at forhandlerne nu også ser et indbringende marked blandt os ældre for COMPUTERE, SMARTPHONES, RADIOER OG GRAMMOFONER. Fortroligheden er blevet større og usikkerheden mindre i forbindelse med den moderne elektronik. Men der læses stadigvæk meget, og derfor har BØGERNE også deres plads i annoncerne.

Endelig afspejler annoncerne også, at vi af og til som ældre har brug for ADVOKATER og for OMSORG.

Jo, der er flere muligheder for at få et kig ind i den verden, vi som ældre er nået frem til. Og en af dem er altså at se på, hvad erhvervslivet vil sælge til os.

12-10-17

"Seenager"

Som nævnt i indlægget herunder fra den 8. oktober, så lancerer tillægget "Seniorfri" til min daglige avis et begreb, som i hvert fald for mig er helt nyt. Begrebet hedder "Seenager", og det er en sammentrækning af ordene seniorer og teenagere. Betegnelsen dækker over dem, der omtales som "de unge ældre", og den er iflg. artiklen i "Seniorfri" blevet aktuelt, fordi årene som seniorfri er blevet flere og flere, og derfor er det ikke længere rimeligt, at betragte alle årene, fra man er ca. tres, til man er meget ældre og måske lever, til man er tæt på de hundrede år, som én enkelt periode af livet. For de fleste er der en betydelig forskel på vilkår og muligheder, når man er 65, sammenlignet med, hvad man kan og gerne vil, når man fylder 95.

Artiklen i "Seniorfri" fortæller, at PFA Pension i januar i år nedsatte en tænketank med titlen "Den ny 3. Alder". Dens opgave er i den kommende tid at gennemtænke fremtidens seniorliv og at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man forbedrer rammerne for den tredje alder i 2040 - altså så langt ude i fremtiden, at vi er mange, der nok ikke rigtigt får glæde af det. Men tænketanken er allerede godt i gang, og det er bebudet, at den i denne måned - altså oktober 2017 - vil fremlægge de erfaringer, som man indtil nu har fået, på en stor konference. Den glæder jeg mig til at høre meget mere om.

Blandt initiativtagerne til det arbejde, der nu er sat i gang omkring det nye begreb "Seenager", er Mette Sillesen, som bl.a. er fremtidsforsker. Hun fortæller, at hun i sin forskning har kigget meget på alder og den ny måde at blive gammel på. Men også, hvad det gør ved os, at vi lever så meget længere, og på hvordan vi ændrer på arbejdsmarkedet og på begrebet gammel, som i virkeligheden har en meget negativ klang. Bruger vi begrebet gammel, siger hun, så er det, fordi vi har et meget langt livsforløb, fra man er ca. 60 år, til man er meget ældre og måske lever, til man er tæt på de 100 år. Det er en meget lang periode, og ordet skal derfor beskrive en gruppe mennesker, der ikke nødvendigvis har ret meget til fælles.

"Vi skal i stedet se på, hvad der gælder for ældre mennesker, som i dag både lever længere og holder sig fysisk og mentalt stærke længere. Det betyder, at man har det rigtig godt, når man er i 60'erne og 70'erne", siger Mette Sillesen. "Det er ganske enkelt en helt anden måde at være gammel på. Men på kort tid har meget ændret sig, og lever vi til vi er 90 eller mere, så optræder eventuelle skavanker måske først, når vi er i 80'erne. I dag ved vi allerede, at de børn, der kommer til verden nu, kan regne med at blive 100 år."

"Det, der kendetegner seenagerne, er blandt andet, at de får nogle af de fordele tilbage, som man har som teenager: De slipper for forpligtelser, de har mere tid, mere frihed og mulighed for i det hele taget at agere på indskydelser. For mange i den generation er der blevet skudt 10-15 ekstra år ind - måske med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, men hvor de endnu ikke er blevet gamle i klassisk forstand. De føler sig ikke gamle, og det hænger også sammen med, at de holder sig sunde i længere tid", mener Mette Sillesen. "Derfor har mange af dem ikke planer om eller behov for at gå på pension, bare fordi dåbsattesten angiver et bestemt årstal. Der er selvfølgelig stadig nogen, der har behov for pension efter et måske anstrengende arbejdsliv, hvor de nu føler sig fysisk nedslidte og derfor går på pension, når de kan. Man kan forestille sig, at vi om ikke alt for lang tid ser seniorer - seenagere, der tager en pause fra pensionen og går på arbejdsmarkedet igen. Ja, flere vælger også tiden efter pensionering til at starte som iværksættere".

"Vi går i stigende grad vore egne veje og sætter selv dagsordenen for vores måde at leve på," siger Mette Sillesen. Og man kan i øvrigt læse meget mere om hende og om hendes tanker og ideer på hjemmesiden www.mettesillesen.com

Kommet så langt i tillægget om "Seniorfri" synes jeg allerede, at jeg har stiftet bekendtskab med en del gode og interessante tanker og meninger om dette at være ældre, gammel eller seenager. Men så må jeg konstatere, at de resterende artikler for stort set alles vedkommende lige så godt kunne have været bragt i medier for de yngre aldersklasser. De drejer sig om spændende boliger og om indretning af dem, om møbler og om mad og vin.

Men så er der jo det, der fylder allermest i tillægget, nemlig det bærende element: alle annoncerne. De er absolut ikke uden interesse, og dem vender jeg tilbage til i kommende indlæg.

10-10-17

"Seniorfri"

er titlen på det tillæg, der for få dage siden fulgte med min daglige avis, og som jeg har omtalt i indlægget herunder fra den 4. oktober.

Som jeg skriver dér, fik den titel mig til at ryge et godt stykke op i det røde felt, indtil jeg begyndte at forstå, hvad meningen med den egentlig er, nemlig at fortælle om og annoncere for, hvad vi seniorer egentlig beskæftiger os med og sikkert gerne vil give penge for nu, da vi er fri af arbejdsmarkedet og derfor i langt højere grad end tidligere kan gøre, lige hvad vi vil - vel at mærke, hvis vi har råd, helbred og kræfter til det.

Lad mig gemme annoncerne og begynde med at se på artiklerne, for her må det formodentlig være muligt at få noget at vide om, hvordan andre ser på det at være frie seniorer.

Første artikel handler om Monica Krog-Meyer, som vi kender fra hendes mange forskellige udsendelsesserier i Danmarks Radio gennem en lang årrække - som hun selv udtrykker det: lige siden ruder konge var knægt. Sidste år sagde hun så farvel til sine lyttere i DR; men allerede i 2009 havde hun udgivet bogen "Plus+ Alderen - vi bliver jo bare ved". Om den siger hun i artiklen i Seniorfri: "Det var og er en hyldest til det, jeg kalder Plus-alderen, som er et ekstra livsafsnit, vi har fået. Jeg var en del af den første generation teenagere, og i dag er jeg en del af en generation, der har rundet de 50 år, men som bestemt ikke har lyst til at blive "dømt ude", og som bare bliver ved.

- - - Dengang jeg skrev bogen, var der ingen, der talte om seniorer og plusalder. Det var så mærkeligt. I dag taler alle om den her ekstra alder, vi har fået, og som vores forældre ikke havde. Dengang gik man meget hurtigt fra at være voksen og til at være gammel. Og man blev hurtigt gammel".

Men også nu - efter stoppet i DR - er Monica Krog-Meyer en særdeles aktiv skribent, bl.a. som blogger på net-mediet POV (point of view) International. Om det siger hun: " - - og det er så sjovt. Jeg synes - efter at have været hende, der var i radioen i 42 år - at det er så fedt at få lov til at være hende, som skriver. Det gør mig meget glad".

Men Monica Krog-Meyer har også sin egen hjemmesiden på adressen www.plusalderen.dk hvor temaet er: "Er der ikke sket noget med os over 50? Vi arbejder længere, spiser sundere og lever generelt mere aktivt, end vores forældre gjorde. Nok er vi temmelig voksne, men vi føler os bestemt ikke gamle.”

I næste artikel bliver vi præsenteret for Anders Bircow, som vel er bedst kendt som den ene tredjedel af underholdningsgruppen "Linie 3". Vi får at vide, at han "- - - har holdninger til det at blive ældre og stadig at vægte de gode sider i livet. Men på pension, det skal han ikke - foreløbig." For, som han siger: "Folk tror, jeg er så ung, men jeg er faktisk blevet 66 år. Det at blive ældre er sådan lidt mærkeligt. Det er lidt ligesom at gætte tal. Jeg prøver altid at sige sådan lidt kækt, at 60'erne er de nye 40.

- - -

Jeg prøver primært aldrig at presse mit legeme til at cykle til Paris eller løbe maraton og lave en ironman. Jeg bryder mig ikke om motion. Jeg ser jo den ene efter den anden få skavanker og skader, samtidig med at de sidder og praler af, at de har løbet en halv maraton. Og jeg tror, at mange af dem, der er i fyrrene, og som absolut skal løbe maraton og lave en ironman, skal have nye hofter, når de nærmer sig de 60. For man ser jo mange sportsfolk fuldstændig maltrakterede, længe før de bliver tres. Vores legemer er ikke beregnet til det. Man skal i stedet gå nogle lange ture, hvilket jeg gør. Eller spille golf, hvilket jeg også gør."

"Min hemmelighed om min egen gode form er højt humør, de rigtige vitaminer og mineraler, og så kan meget være genetisk bestemt," siger Anders Bircow.

Det skal for øvrige nævnes, at efter flere års pause er "Linie 3" ved at være klar igen, og denne gang er det med en julekoncert, som har premiere i musikhuset Odeon i Odense den 9. november.

Det er vi da nok en hel del, der glæder os til.

Nu er "Seniorfri" jo altså et annoncetillæg, og derfor er det så ubetinget annoncerne, der fylder mest. Og dem vender jeg tilbage til i et kommende indlæg.

Men et godt stykke længere omme i tillægget kommer den næste artikel, der er om "Rejser med varme, afslapning og lærdom". Men selv om det er almindeligt kendt, at vi seniorer rejser mere og mere, så har man bare fundet noget ganske generelt frem om de mest besøgte feriemål for alle aldersklasser. Og f.eks. en hel side om "Find inspiration i rejsebøger" om bl.a. "De bedste vandreruter i 3 lande på fjeldet, i skoven og marken" er vist heller ikke lige noget, der henvender sig til vores aldersklasse. Men det hænger måske sammen med, at der jævnligt kommer et tillæg til avisen, som helt specielt beskæftiger sig med "Rejser", og dér har jeg nogle gange set artikler, som helt specielt har henvendt sig til os seniorer.

Og så lancerer "Seniorfri" et helt nyt begreb. Jeg har i hvert fald aldrig set det før. Begrebet hedder

"Seenager", og det skal dække "den unge ældre".

I forbindelse med det bliver der lagt nogle rigtig interessante synspunkter frem, som jeg vil komme tilbage til i et kommende indlæg her på bloggen.

08-10-17

Så fik jeg også den oplevelse med

- - - men trods alt havde jeg nu helst været den foruden!

Det er længe siden, at jeg har fået så mange venlige smil

på en enkelt dag, som jeg oplevede det i forgårs. Havde

det ikke lige været, fordi der jo skal være et eller andet i

vejen med en - sådan rent helbredsmæssigt - før man får

lov til at låne en seng på sygehuset, så kunne jeg næsten

ønske mig at prøve det lidt tiere, for hold da lige op, hvor

der bliver taget hånd om en.

Nu kan det da godt være, at man sætter ekstra stor

pris på al den venlige omsorg, man oplever, når man

ligger i en hospitalsseng, når man ellers i det daglige

nusser mutters alene omkring. Og så er det nok heller

ikke uden betydning, når man som for mit vedkommende ret hurtigt kan konstatere derude, at det ildebefindende, der sendte mig derud, ikke var mere alvorligt, end at jeg kunne være hjemme igen samme dag.

Det var såmænd da eller grimt nok. Men allerede fra det øjeblik, da ambulancefolkene - hidkaldt via 112 - tog over, følte jeg, at jeg var kommet i så gode hænder, at jeg bare kunne slappe af. Og inde på sygehusets modtageafdeling stod man klar til at tage imod med smil og venlige bemærkninger, og der gik ikke mange øjeblikke, før de var i fuld gang med at finde ud af, hvad der var kommet til mig: Sygeplejersker med blodtryksmåler og elektroder til overvågning. Laboratorieassistent til blodprøver og med udstyr til EKG-registrering af hjertefunktionen. Læger til grundige undersøgelser af hele mig fra isse til fod. Portører til at rulle mig frem og tilbage til og fra CT-scanning. Og endelig en fysioterapeut til at kontrollere, at arme, ben og hele balancesystemet nu igen fungerede, som det skulle, inden de sagde, at nu turde de med god samvittighed sende mig hjem igen med en rigtig god støttestok til låns. Og altså - det hele i en smilende atmosfære med venlige og humoristiske bemærkninger.

Formodentlig skyldtes hele miséren en "øresten", som for en tid skabte totalt kaos i mit balancesystem.

Jeg har det egentlig rigtig godt med at have oplevet et system, der fra alarmcentral til transport hjem igen bare fungerede perfekt. For nu ser jeg med endnu større tryghed de næste mange år i møde.

01-10-17

Styrk ældrerådene

Om godt en måned skal alle vi, der har valgret her i landet, deltage i to vigtige valg: Til kommunalbestyrelserne og til regionsrådene. Men de af os, der er fyldt tres, har desuden mulighed for at deltage i endnu et valg, nemlig til ældrerådene (eller seniorrådene, som de benævnes en del steder). Og for os er dette valg mindst lige så vigtigt som de to andre.

Det vil hovedsageligt være yngre mennesker, der bliver valgt ind i kommunalbestyrelserne og i regionsrådene - altså yngre end de tres år. De har alle sammen - hver og én af dem - prøvet at være børn. De har også prøvet at være unge, og mange af dem ved, hvad det vil sige at være forældre. Det vil sige, at de hver især sætter sig på taburetterne med deres egne, personlige erfaringer fra tidligere perioder i deres tilværelse, og det er klart, at det er noget af det, de vil lægge til grund, når de i de næste fire år som politikere skal træffe en lang række afgørelser. Men det er kun nogle få af dem, der på deres egen krop har prøvet af være ældre. Hvad det angår har langt de fleste af dem ingen personlige erfaringer at trække på. Derfor må de nødvendigvis trække på viden og erfaring fra andre, når de skal beslutte sig for, hvilken holdning de skal tage i sager, der har med os ældre at gøre.

Her er det, at ældrerådene kommer ind i billedet. Hvert eneste emne og hver eneste sag, der berører os ældres verden, skal forelægges for ældrerådene. Det er derved, at de yngre i bestyrelser og råd kan få viden, råd og indstillinger, inden de skal træffe de afgørelser, der får betydning for vores dagligdag og på vores vilkår i det hele taget. Derfor er det så utroligt vigtigt, hvem der bliver valgt ind i ældrerådene. Vi giver dem et stort ansvar med vores stemme. Men hvad der også er vigtigt, er, at flest mulige af os tager del i valgene til ældreråd og derigennem viser vores opbakning. For jo større opbakning, et ældreråd kan pege på, jo større lydhørhed vil såvel politikere som embedsfolk have over for de synspunkter og indstillinger, de bliver præsenteret for fra ældrerådene.

Så min opfordring skal være, at man deltager i valgene og i de arrangementer, som ældrerådene står for. Det vil være med til at styrke dem og øge deres indflydelse.

Og så lige en ting mere: I modsætning til kandidaterne til ældreråds-valgene, som er og skal være upolitiske, er det langt de fleste af dem, der stiller op til kommunal- og regionsvalg, der gør det på politiske lister. Derfor er de mere eller mindre bundne til de politiske partiers holdninger - også på ældreområderne.  

Derfor: Spørg ind til kandidaternes holdninger - og gerne deres egne holdninger - til disse områder. Og prøv så blandt andet ud fra det at tage stilling til, hvor du skal sætte dine kryds på stemmesedlerne.

Der er nemlig en del af forholdene på ældreområderne, som kun kan og bør blive bedre. Det kan vi gøre noget for på valgdagen.

28-09-17

Tal / skriv dansk

"Fra identitetspolitisk hold vil man i dag pege fingre ad Radioavisens

besindige, moderate og kølige objektivitet. Er postulatet om at være

”nøgtern” måske ikke typisk for den hvide mands eurocentriske

sexisme? Man vil tværtimod slå til lyd for en parcelleret virkeligheds-

gengivelse, hvor kampen om ”definitionsretten” baner vej for den

bundløse relativisme".

Ovenstående er et citat fra Netavisen Altinget, og forfatteren hedder

Jens Christian Grøndahl.

Jeg har læst det igennem en hel del gange; men jeg forstå stadig

ikke et muk af, hvad det er, den gode hr. Grøndahl vil fortælle mig.

Men måske er det slet ikke mig, han vil fortælle noget, men kun en

meget lille, indforstået kreds af belæste mennesker, som lige skal

præsenteres for en evne til at udtrykke sig på det meget høje niveau,

hvor de svæver rundt.

Desværre er den tendens til at udtrykke sig, så kun de få indfor-

ståede forstår, hvad der bliver sagt eller skrevet, ved at blive mere

og mere udbredt. Specielt ser man det med ord fra andre sprog, der

bliver anvendt, selv om vi har gode danske ord, som fuldt ud dækker,

hvad man gerne vil sige. F.eks. hørte jeg forleden i radioen gode

danskere som Poul Krebs, Tina Dichow og Mads Langer omtalt som

"singer and songwriters". Hvorfor dog ikke præsentere dem som sangere og sangskrivere!

Det er måske slet ikke så sært, at fremmede sprog er ved at fortrænge det danske. En undersøgelse har vist, at 85% af alle de publikationer, der skrives på de danske universiteter, bliver skrevet på engelsk. Og mere og mere af den daglige undervisning på de højere læreanstalter foregår på engelsk - og det på trods af, at mange af underviserne giver udtryk for, at deres undervisning bliver meget dårligere, end hvis de havde kunnet få lov til at give den på dansk, ligesom en stor del af de studerende beklager sig over, at de ikke får det fulde udbytte af undervisningen, fordi den foregår på et fremmed sprog.

Det ser ud til, at vi nu er dér, hvor man også var for 300 år siden, da Danmark var præget af så mange udefra kommende kulturer, at der rundt i landet blev talt mindst en håndfuld forskellige sprog, og hvor man som borger måtte beherske i hvert fald tysk og fransk for at kunne tilegne sig nyheder fra den store verden og gøre sig forståelig blandt mennesker med dannelse og indflydelse (citat fra Kalliope.org).

Som dengang har vi i dag for alvor brug for en Ludvig Holberg, der har både mod og indflydelse nok til at sætte tingene på plads ved selv at skrive på dansk og ved at håne andre, som er for "fine" til at gøre det.

Hundrede år efter Holbergs død skrev digteren Christian Wilster et hyldestdigt til den gamle sprogrøgter, hvori han beskrev situationen på Holbergs tid således:

"Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund, / latin på papiret kun malte, / med fruerne fransk, / og tysk med sin hund,/ og dansk med sin tjener han talte."

Men nu kom så Holberg, og

"Han lærte de danske, at dansken er født / at tale med fædrenes tunge, / thi hjemmebrygt var jo den herlige mjød, / som styrkede hjerte og lunge."

"Vel føres fra fremmede lande herhid / ret meget, hvorved vi oplives, / men latter, så sund som ved Holbergs vid, / kan ikke med posten forskrives."

Vi har et godt og stærkt sprog. Men det er under pres. Og ingen gør rigtigt noget ved det. Det kunne synes helt selvfølgeligt, at institutionen Dansk Sprognævn fik pligt og myndighed til at sætte ind over for den fremmedgørelse og forfladigelse af vores sprog, som klart kan konstateres, uden at man behøver at være sprogforsker. I stedet indskrænker Sprognævnets virksomhed sig til at konstatere, at nu siger man altså også sådan og sådan "på dansk"!

25-09-17

Hvad er vi mennesker egentlig værd?

Det er et spørgsmål, som det naturligvis er helt umuligt at svare entydigt på. For hvordan skal det gøres op? Begrebet menneskeværd er så bredt, at der kan skrives bøger om det - og det er der da også blevet. Her skal der alene ses på en økonomisk værdi, hvis den da overhovedet kan gøres op i kroner og ører.

Anledningen til at tage det spørgsmål op er en snak, som jeg forleden havde med en god ven, og baggrunden for den var en notits, som jeg var faldet over i en avis. Den drejede sig om den portugisiske fodboldspiller Christiano Ronaldo, og den fortalte, at hvis han nogen sinde skulle blive solgt fra Real Madrid, så ville han helt sikkert blive verdenshistoriens dyreste spiller.

Ronaldos agent, Jorge Mendes, har fortalt sportsavisen AS, at Ronaldo har en frikøbsklausul i sin kontrakt, som det ikke vil være helt nemt at opfylde for interesserede klubber. Og Mendes føjer til: "Jeg får ikke længere opkald fra nogen, der spørger til Ronaldo. Det er simpelt hen ikke værd for dem at ringe og spørge. For prisen, der står i hans frikøbsklausul er 1 milliard euro." (7,45 milliarder kroner).

Og der er nok heller ikke de store økonomiske tilskyndelser for ham til at søge mod andre græsbaner end den hos Real Madrid. Hans løn i den klub er nemlig efter den seneste kontraktfornyelse, der løber frem til 2021:

Om året: 175.626.480 kroner

Om måneden: 14.635.540 kroner

Om ugen: 3.377.432 kroner

Om dagen: 481.168 kroner

I timen: 20.049 kroner

(Kilde: BT's internetavis)

Min ven og jeg kunne hurtigt blive enige om, at

det er rigtig mange penge, og vi drøftede lidt,

om vi måske skulle begynde at spille fodbold.

Men i betragtning af, at vi begge har en dåbsattest,

der er mere end 80 år gammel, så måtte vi være

realistiske og med beklagelse konstatere, at det

nok er lidt for sent at komme i gang.

Og så kan sådan en god fodboldkontrakt jo passende sættes i relation til, at jeg netop i dag hørte i radioavisen, at man i Finansministeriet nu har justeret på beregningerne af, hvad den gennemsnitlige værdi af en dansker sådan rent statistisk er: 31 millioner kroner er prisen.

Alt taget i betragtning, så tror jeg nok, at jeg hellere vil bedømmes på mit værd end på min værdi.

22-09-17

Avancerede elektroniske hjælpemidler

For god ordens skyld skal det nævnes, at dette indlæg ikke på nogen måde er sponseret (Det er der i øvrigt intet på Ældre-bloggen, der er). Indlægget er alene et udslag af min interesse for alt, hvad der kan medvirke til at gøre vores tilværelse som ældre så god som muligt.

Jeg har en søster, der er nogle år ældre end mig. Hun bor alene i en beskyttet bolig. For kort tid siden faldt hun endnu en gang, men p.gr.a. fejlopererede hofter er hun ikke i stand til selv at komme på benene igen. Heldigvis er hun blevet udstyret med en alarmknap i en rem om håndleddet, så hun kan tilkalde hjælp. Det gav mig indskydelsen til at se lidt nærmere på de muligheder, som vore dages elektronik byder på for at skabe en mere tryg tilværelse, når vi som ældre får behov for hjælp.

En af de muligheder fandt jeg på en hjemmeside for virksomheden Sarita, som har specialiseret sig i udvikling af elektroniske, tryghedsskabende hjælpemidler til ældre.

Et af disse hjælpemidler er netop et alarmsystem, som træder i kraft i tilfælde af fald, men som også har en række andre funktioner. Man har valgt at kalde systemet "Pearl".

Den Pearl-enhed, der aktiverer systemet, når der er brug for hjælp, er bygget ind i en broche-lignende knap, som kan fastgøres på den ældres påklædning med en kraftig magnet. Den er konstrueret, så den selv registrerer og alarmerer, hvis bæreren falder. Et problem med en del andre systemer er, at bæreren måske ikke selv er i stand til at aktivere alarmen.

I Pearl-systemet bruges et SIM-kort, som det kendes fra mobiltelefoner. Det gør det muligt, at man kan kommunikere direkte med den eller dem, der skal hjælpe en. Men derudover kan der indbygget en GPS, som kan fortælle præcist, hvor man befinder sig. Det kræver den pågældende persons samtykke, men er jo ikke mindst et virkelig godt hjælpemiddel, når det drejer sig om demente, og hvor man jævnligt hører om, at nogen er blevet borte.

Medvirkende til, at f.eks. demente vil acceptere at skulle bære en Pearl-knap,

er, at den kan designes, som man selv måtte ønske det. Ja, det er oven i købet

muligt, hvis man har børnebørn, så at få et af dem til at tegne noget, som så vil

kunne printes over på knappen, så den bliver til noget helt personligt.

Specielt til brug på plejehjem er udviklet en hjemmeside, der hedder "Lighthouse".

Den fungerer som hele systemets hovedterminal, der giver personalet et helt

opdateret overblik over beboerne, og som f.eks. fortæller, hvis en beboer har

bevæget sig uden for et i forvejen fastlagt område.

Der arbejdes stadig med potentielle muligheder i Pearl-systemet, og man vil

kunne se mere om hele systemet på hjemmeside-adressen www.sarita.dk

Hvis nogen af de besøgende her på www.aeldrebloggen.dk har et kendskab til andre gode

hjælpemidler for os ældre, som de mener bør udbredes til andre, så er de meget velkomne til

at fortælle om det. Det gøres nemmest ved at bruge besked-rubikken i kontaktformularen nederst på siden.

15-09-17

Har du fået "lønforhøjelse"?

- - - for det her jeg i hvert fald ikke.

Det er blevet dyrere at være dansker. Danmarks Statistik har netop meddelt, at inflationen i august for anden måned i træk er steget mere end sædvanligt, nemlig med 1,5% i forhold til samme måned sidste år. Det er den højeste stigning siden december 2012.

Det er ikke mindst fødevarerne, der er blevet dyrere. Men det tæller i høj grad også, at priserne på tjenester - og det vil blandt andet sige husleje, tandlæge, transport, forsikringer og bankgebyrer - samlet set er steget med 2,8% i forhold til samme måned sidste år, og det er den højeste årsstigning siden marts 2011, da stigningen også var på 2,8%.

Selv om inflationen altså nu er højere, end vi har set det i de senere år, så betyder det ikke, at en almindelig familie er blevet fattigere i år, skriver Signe Roed Frederiksen, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Godt nok betyder prisstigningerne over det seneste år, at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester, skriver hun. Men til gengæld kan man glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. I andet kvartal 2017 var den således 2,4% højere end i andet kvartal sidste år.

Jeg har kigget forgæves i mine regnskaber efter noget, der bare i en eller anden grad kunne ligne en lønforhøjelse. Men det skyldes jo så nok, at jeg - ligesom de fleste andre pensionister her i landet - ikke tilhører en "almindelig familie". Så godt nok en den "almindelige familie" måske ikke blevet fattigere. Men det er vi pensionister altså.

Det skal så også ses i forbindelse med de politiske skænderier, der fortsat er i gang om mulige skattelettelser. De har indtil nu kun drejet sig om, hvem ud af den arbejdende befolkning, der skal have de største lettelser. Jeg har ikke kunnet få øje på eller hørt om en eneste, der sådan virkelig for alvor har givet udtryk for, at vi pensionister måske også kunne fortjene at blive lettet for lidt af skattebyrden.

13-09-17

En værdig død

Nye bestemmelser er et skridt mod målet

For en gangs skyld ser det ud til, at "folkets røst" er blevet hørt. Folketinget har nu fastsat nye regler for, hvad man som alvorligt syg selv kan bestemme vedrørende dette at få lov til at dø.

”Vi har lavet en aftale, som tager udgangspunkt i patienternes ret til at bestemme over deres eget liv, også når det nærmer sig sin afslutning. Vi hjælper de mennesker, som er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere,” siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Den nye aftale handler hovedsageligt om, at patienter får flere rettigheder til at fravælge behandling, der kan forhindre døden – også selvom patienten ikke er dødeligt syg.

Generelt vil patienter og især ældre dermed have bedre muligheder for på forhånd at fravælge behandlinger, selvom de vil dø af det. Men det betyder også, at flere uhelbredeligt, døende patienter bliver tilbudt muligheden for at blive smertedækket massivt - også selv om det fremskynder døden. I praksis betyder det ofte, at patienterne sover ind i døden.

Den mulighed har der for så vidt også været tidligere. Men vejledningen til de sundhedsansatte sagde, at patienterne først kunne få denne passive dødshjælp, når patienten alligevel vurderedes kun at have timer eller få dage at leve i. Fremover skal patienter, der vurderes til kun have få uger eller dage tilbage at leve i, kunne vælge den udgang.

Hvad der endnu mangler, er regler, som i visse situationer giver mulighed for en egentlig aktiv dødshjælp.

Fremtidsfuldmagt

Samtidig med de nye bestemmelser med mulighederne for en mere værdig død er der også trådt nye bestemmelser i kraft, som giver bedre mulighed for selv at bestemme over ens fremtidige personlige og økonomiske forhold. Det sker med en ny ordning om såkaldte fremtidsfuldmagter. Den giver nu mulighed for, at man selv kan udpege en person til engang i fremtiden at tage over, hvis man på et tidspunkt mister evnen til selv at tage sig af sine personlige og økonomiske forhold. På baggrund af fuldmagten får repræsentanten mulighed for at træffe beslutninger om for eksempel bankforretninger eller personlige beslutninger vedrørende pleje og omsorg.

Det kan blive relevant, hvis man for eksempel på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv er i stand til at varetage disse forhold.

En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et nyt register gennem en digital selvbetjeningsløsning

på Tinglysningsrettens internetportal. For at sikre at man som fuldmagtsgiver er i stand til at oprette fuldmagten og ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man bagefter vedkende sig fuldmagten over for en notar. Derefter er fremtidsfuldmagten gyldig, men inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.

Man kan læs mere i vejledningen til borgerne om fremtidsfuldmagter, på Borger.dk eller på Statsforvaltningens hjemmeside.

Fremtidsfuldmagterne kan oprettes i Fremtidsfuldmagtsregistret. Man kan finde den digitale selvbetjeningsløsning på www.tinglysning.dk

Direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, er glad for den nye lov. Han mener, at det er en rigtig stor fordel, at man, inden en eventuel demenssygdom tager over, kan vælge en person, man har tillid til.

"Vi kender i dag alt for mange eksempler på, at det har skabt problemer, hvis man ikke i tide har forberedt sig på de her forhold", siger han til Ritzau.

"Det er også vigtigt for de pårørende. Hvis man eksempelvis bor i et hus, som er fælleseje, kan det være meget vanskeligt at træffe økonomiske beslutninger om, hvorvidt man skal sælge huset, når den anden person bliver meget syg".

08-09-17

"Det skal kunne betale sig at arbejde"

Dette er det ofte gentagne slogan for den skatteplan, som regeringen har fremlagt i dag. Man kunne måske ændre det en smule til "Det skal kunne betale sig at kunne arbejde". For selv om der er tale om ganske betydelige skattelettelser - samlet set 23 milliarder - så er der tilsyneladende ikke så meget som en rød 50-øre til os, der ikke kan arbejde længere, enten fordi vi er blevet for gamle til det eller af andre grunde.

Det foreslås at fjerne det hidtidige loft over beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at tjene noget ekstra - hvis man altså har et arbejde, hvor man kan tjene noget.

Dertil kommer et forslag om et nyt jobfradrag, som kan give en skattelettelse på op til 4.500 kr. - hvis man altså har et job.

Og så tænkes der indført "et socialt frikort", der skal hjælpe socialt udsatte borgere med at komme ind på arbejdsmarkedet - hvis de altså kan komme det.

Endelig skal afgiften på biler sænkes ganske betydeligt - men mon ikke det er de færreste af os ældre, der har planer om at investere i ny bil. Jeg regner i hvert fald med, at min skal holde min tid ud. Men afgiftsænkningen har fået erhvervsminister Brian Mikkelsen til at sige, at " hvis man for eksempel gerne vil købe en lækker Lamborghini for pengene, så må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge". Den udtalelse har så givet hele det ny skatteoplæg navnet LAMBORGHINI-REFORMEN.

Med en samlet skattelettelse på 23 milliarder kan man med god grund frygte for, at der heller ikke i de næste mange år bliver penge til at bedre forholdene for de gamle mennesker rundt omkring i riget, som lever under kummerlige forhold.

Nu skal der så forhandles med oppositionen om forslaget. Men mon ikke Dansk Folkeparti går med til det meste, hvis de til gengæld kan få lov til at forhøje ældrechecken med en rund tyver.

29-08-17

Pris pr.person i delt dobbeltværelse!

Under den overskrift har jeg nogle gange beskæftiget mig her på Ældre-bloggen med det problem, vi enlige har, når vi gerne vil ud at rejse. Det er svært at finde ud af, hvad det vil koste os, for i langt de fleste tilfælde oplyser udbyderne af rejser og ophold kun, hvad prisen er pr. person i delt dobbeltværelse.

Det fik mig til at sende den forespørgsel, som kan ses længere nede her på siden under den 8. august, til marketingafdelingen i organisationen Small Danish Hotels. I dag er der så kommet følgende svar fra marketingchef Helle Skou Nørby:

Kære Bent

Tusind tak for din henvendelse og det gode indspark. Jeg beklager det alt for sene svar, men vi er desværre stadig ramt af ferieafholdelse og sommertravlhed.

Vi får jævnligt henvendelser omkring enlige og enkeltværelser. Og vi gør alt, hvad vi kan for at sætte dette i fokus hos vores mange kroer og hoteller. Vi er, som du nok ved, en frivillig kæde af hoteller, der har det til salg, som vores hoteller ønsker. Vi opfordrer jævnligt hotellerne til at indtænke muligheden for enkeltværelse i ethvert tilbud – og også om at vurdere, hvorvidt det egentlig skal væres dyrere at bo alene i et hotelværelse. På vores næstkommende møde med alle hotellerne primo september har vi faktisk punktet på dagsordenen netop for at understrege vigtigheden og potentialet.

I den markedsføring, som vi styrer herfra kontoret påfører vi altid enkeltværelsespris eller synliggør muligheden for enkeltværelse, såfremt det er muligt på det omtalte ophold. Og så vil jeg nævne, at man på vores hjemmeside som udgangspunkt ikke ser nogen priser, før man har oplyst antal personer. Og de steder, hvor man med det samme ser en pris, da er prisen synlig for både 1 person og 2 personer.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er noget at arbejde med. Vi kan altid blive bedre. Og jeg vil da granske i vores brug af formuleringer omkring dobbeltværelser. Vi sidder jo med disse ting hver eneste dag og følger branchens termer – men det kan jo ikke nytte, hvis vores potentielle gæster ikke forstår budskabet.

Endnu engang tak for dit indspark, der er taget til efterretning og medbringes på vores kommende møde.

Med venlig hilsen

Helle Skou Nørby

Marketingchef/Direktionsassistent

Forhåbentlig kan dette være medvirkende til, at det fremover bliver lidt nemmere for enlige, der gerne vil ud at se sig om, at beslutte sig for, hvor de vil hen, og hvor de vil bo.

22-08-17

Valg til ældreråd

Om ca. tre måneder skal vi alle - unge som ældre - deltage i to valg, nemlig til kommunalbestyrelserne og til regionsrådene.

Men vi ældre - og d.v.s. alle over tres - skal deltage i endnu et valg med stor betydning, nemlig til ældrerådene.

I alle kommuner skal der være ét eller flere ældreråd, og de vælges for fire år ad gangen. Men der er ret stor forskel på, hvor stor indflydelse de har. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvor aktive de er. Og der er steder, hvor man næsten ikke hører noget til dem - måske fordi de ikke føler den nødvendige opbakning fra deres bagland.

Loven om ældreråd giver ikke nogen beslutningskompetencer, og rådene kan ikke gå ind og behandle sager om enkeltpersoner. Men de har krav på at blive hørt om enhver sag, der er til behandling i kommunen - politisk eller administrativt - inden der træffes endelig afgørelse i sagen. Og det kan rent faktisk betyde en stor indflydelse. Men hvor stor indflydelse, et ældreråd kan have, har i meget høj grad noget at gøre med, hvor stor opbakning rådet har fra kommunens ældre. Hvis man i kommunalbestyrelsen eller i administrationen kan konstatere en solid opbakning fra ældrerådets bagland, så er man naturligt nok mere tilbøjelige til at lytte til rådenes synspunkter og til at følge deres indstillinger.

Derfor er ikke mindst tiden fra nu og frem til valget af meget stor betydning. Det er nu, at vi som almindelige vælgere kan og skal vise vores interesse og opbakning, hvis rådene i de kommende fire år skal få maksimal indflydelse og virkelig skal kunne gøre en forskel for kommunens ældre - altså for os. I den kommende tid afholdes der rundt omkring orienterings- og opstillingsmøder. Jo større tilslutningen bliver til disse møder, jo større vægt vil der ligge bag de kommende ældreråds indstillinger.

Det er vel naturligt og forståeligt nok, at hvis der ikke kan registreres en virkelig interesse for sagen på de forestående orienterings- og opstillingsmøder og ved valget i november, så vil tilbøjeligheden hos politikere og embedsmænd til at tage hensyn til indstillingerne fra ældrerådene ikke være særlig stor. Omvendt vil en massiv opbakning helt sikker gøre indtryk specielt hos politikerne. De ved jo godt, at vi ældre også skal stemme ved de to andre valg.

Derfor denne opfordring: Tag del i møderne og i selve valget vedrørende ældrerådene. Det er jo os selv, det drejer sig om - vores vilkår, vores tilværelse og vores dagligdag.

16-08-17

Alderdommen er ikke lige god for alle

I et læserbrev i Avisen Danmark, der er en del af de jysk-fynske mediers dagblade, skriver Bjarne Hilmarsson, at "Alderdommen er for mange et helvede" - - "Den perfekte alderdom er en illusion. Som ældre vågner man op hver dag og opdager nye ting, man ikke længere kan klare. Man kan ikke høre eller se, man kan ikke smage, man kan snart ingenting. Udover at dø."- - Hvorfor er der ingen, der forstår, at min verden snævrer sig ind. Jeg ved godt, jeg skal dø, og at livet ikke varer evigt. Hvorfor kan ingen forstå, at et af dagens højdepunkter er min mad? Ikke engang drømmen om frisklavet mad, mine gamle livretter, må jeg have. De fodrer mig af med opvarmet mad, gør de, hver dag. Snart bliver den vel serveret som en ekstra pille sammen med den øvrige sløvende medicin".

Desværre gælder den situation, som Bjarne Hilmarsson beskriver i sit læserbrev, endnu her i 2017 for mange ældre. Og som omtalt i indlægget herunder fra den 10. august, så er der ingen udsigt til bedring i mange af landets kommuner, hvor der i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år bebudes nye besparelser, som også vil komme til at gå ud over kerneopgaverne og blandt dem omsorgen for de svageste ældre. Og lad mig så gentage politikernes yndlingsudtryk fra indlægget herunder: "Det er uacceptabelt". Det vil vi høre dem bruge igen og igen i kommende måneder frem til kommune- og regionsvalget i november. Og vi vil få at se, at derefter sker der så ikke mere.

Normalt prøver jeg at fokusere på tilværelsens positive og lyse sider, for dem er der heldigvis rigtig mange af for langt de fleste af os ældre. Men i vores helt naturlige glæde over at kunne gå og have det godt, må vi ikke glemme, at der er nogle, som ikke har det godt. Hver og en af dem fortjener al den støtte og opmuntring, som man kan give dem. Og det harmonerer ikke med bebudelser om yderligere beskæringer.

Derfor vil jeg opfordre til aktiv deltagelse i optakten til de forestående valg, og at man forlanger af hver af politikerne, at de klart melder ud, hvordan de forholder sig til de nødvendige bevillinger til den kommunale og den regionale omsorg for de svage ældre. Og vi må så lade de udmeldinger have vægt, når vi skal beslutte, hvor vi vil sætte vores kryds på valgdagen. Den opbakning skylder vi ældre, der har det godt, at give til dem, der har det dårligt.

13-08-17

Livet er måske ikke altid den fest, vi kunne drømme om.. Men når vi nu er her, så kan vi lige så godt danse.