Pension og pensionsalder

19-05-17

Nyeste indlæg

Fjern nu den faste pensionsalder

"Hvis man blot hæver pensionsalderen, vil det uvilkårligt føre til, at det er dem med den laveste uddannelse og laveste løn, der rammes hårdest. Mens dem med en høj uddannelse og høj løn, med stor indbetaling til pensionsordninger, stort set selv afgør, hvornår de vil pensioneres, uanset hvad pensionsalderen er."

Sådan siger beskæftigelsesordføreren for DF, Bent Bøgsted iflg. netavisen Altinget.

Og det har han jo ret i. Det er derfor, man skal afskaffe den faste pensionsalder og folkepensionen og sætte skatten ned med det beløb, der i dag opkræves til at dække folkepensionen. Så kan hver især selv bestemme, hvor meget man via en forsikringsordning vil have til rådighed den dag, da man selv bestemmer, at man vil gå på pension. Arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger fastsat ved overenskomstforhandlinger og ATP kan naturligvis fastholdes. Man kan så som udgangspunkt beslutte, at man vil have mulighed for at gå på pension f.eks. som 60-årig, og man kan fastsætte, hvor stor en pension man vil have til den tid, og med det som grundlag kan pensionsselskaberne nemt beregne, hvor stor den månedlige forsikringspræmie skal være. Når man når de tres, kan man så tage stilling til, om man eventuelt godt vil fortsætte en tid endnu, og gør man et, ja, så vil udbetalingerne blive lidt større den dag, man endeligt siger farvel til arbejdsmarkedet.

Næstformanden for LO, Ejner K. Holst udtaler til Altinget, at " Det står fuldstændig klart, at en relativt stor del af lønmodtagerne ikke kan holde til flere år på arbejdsmarkedet end allerede aftalt". Det er da så sandt, som det er sagt. Men netop derfor er det vigtigt, at man ikke bliver ved med at aftale en eller anden fast pensionsalder. For det er jo meget individuelt, hvornår folk ikke kan eller ikke har lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Den faste pensionsalder er alt for styrende for danskernes tilværelse.

Som det fremgår herunder, har jeg tidligere været inden på de tanker. Det har ført til, at jeg fra flere sider har mødt den indvending, at folk vil slet ikke selv kunne styre dette med en forsikringsopsparing til pensionen. Det er helt sikkert rigtigt, at der er nogen, der ikke kan, og der er jo også nogen, der ikke har et indtægtsgrundlag, som gør det muligt at spare op. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Men noget af det, der kendetegner, det velfærdssamfund, som vi kender i dag, og som vi vil gøre meget for at fastholde, er jo netop, at samfundet tager sig at dem, der ikke kan klare sig selv. Men velfærdssamfundet må aldrig blive det barnepigesamfund, som nogle mener, at vi er på vej ind i. Det ville måske slet ikke være nogen skade til, hvis det i lidt højere grad blev forventet (og en selvfølge), at vi alle tager mere ansvar for vores egen tilværelse. Som det er nu, hører vi lidt for ofte og i forskellige sammenhæng, at "det er samfundets skyld!"

 

 

 

07-05-17

Det drejer sig om din og min pensionsopsparing.

"Vi har brug for et pensionssystem, der passer til det danske folk, ikke kun til regeringens ønsker".

Sådan siger Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup. Og det har han fuldstændig ret i.

I årets 1. maj-taler var vores pensioner igen et af de store emner. Men diskussionen gik næsten udelukkende på, om pensionsalderen skal sættes op, eller den skal bevares, som den er. Men der var stor enighed om, at det er et spørgsmål, der skal forhandles på plads snarest muligt.

Det får mig så til at vende tilbage de tanker, jeg tidligere har gjort rede for om helt af afskaffe den faste pensionsalder og lade folk selv bestemme, hvornår de vil gå på pension, og på hvilke vilkår de vil kunne gøre det, og så ud fra det lade dem selv bestemme, hvor meget og hvordan de kan og vil spare op til pensionen. Lad ordningen med folkepension høre op f.eks. for alle, der endnu ikke er fyldt 50 år. Sæt skatten tilsvarende ned for dem. Og hold så op med den barnepige-mentalitet, der gælder nu, og lad dem selv disponere over de penge, de derved får fri, til selv at afgøre, hvordan de vil spare op til pensionen.

Iflg. Bjarne Hastrup ligger der i dag 3.500 milliarder kroner i pensionskassernes fonde. Det er dine og mine penge, som loven bestemmer, at andre skal kunne disponere over. Men det kan langt de fleste af os faktisk godt selv. Og det vil kunne åbne for rigtig mange individuelle muligheder for et mere mangfoldigt liv, end mange kender i dag.

Naturligvis skal der lovmæssigt fastsættes et vist minimum for den enkeltes samlede, dokumenterede opsparing til pension, så ingen bare kan bruge løs og stå helt uden midler i alderdommen. Der sidder folk i ministerierne, som på deres komputere hurtigt vil kunne regne ud, hvor stort dette minimum skal være, så det skulle ikke behøve at skabe problemer. Men det må erkendes, at der er folk, som ganske enkelt ikke selv vil være i stand til at administrere en pensionsopsparing. De vil kunne få den nødvendige rådgivning. Og så er der mennesker, som først og fremmest af helbredsmæssige årsager aldrig får et indtægtsgrundlag, som kan give mulighed for en pensionsopsparing. Det er der også i dag, og her må samfundet naturligvis fortsat træde til, så også de kan få en menneskeværdig tilværelse gennem hele deres liv.

Med en sådan ordning, hvor den enkelte borger får mulighed for i langt højere grad selv at kunne disponere over sin pensionsopsparing, vil der åbne sig helt nye og bedre muligheder for en udvikling i samfundet som helhed.

 

 

 

 

Ældre-bloggen

 

Pensionslovgivningen

 

Skal / kan den faste pensionsalder afskaffes?

Alle er velkomne til at sende kommentarer eller indlæg her til Ældre-bloggen.

Den nemmeste måde at gøre det på er ved at benytte "blanketten" herunder.

 

Alle indlæg / kommentarer vil snarest muligt blive bragt her på bloggen under navn, men uden oplysning om mail-adresse.

 
 
 

Hvad mener partierne?

 

Da det jo i sidste ende er en politisk afgørelse, om den faste pensionsalder skal afskaffes, er indlægget her til venstre sendt til partiernes finansordførere med en anmodning om, at de vil melde tilbage om, hvorvidt den omtalte mulighed indgår i det enkelte partis overvejelser om den fremtidige pensionslovgivning, og i givet fald, hvordan man forholder sig til den.

 

Efter at anmodningen om en tilbagemelding fra finansordførerne blev sendt, blev jeg imidlertid belært om, at spørgsmål vedr. pansionslovgivningen henhører under Beskæftigelsesudvalget. Derfor sendte jeg efterfølgende også anmodningen til partiernes beskæftigelsesordførere.

 

Og hvad mener pensionsforsikingsselskaberne?

En vigtig medspiller i hele pensionssystemet er jo pensionsforsik-ringsselskaberne. Derfor er de også blevet spurgt om deres holdning til spørgsmålet om at afskaffe den faste pensionsalder

Vælg selv din pensionsalder!

Det er det forslag, der bliver stillet i mit indlæg fra den 13. februar.

Indlægget er som nævnt ovenfor sendt til de politiske partiers ordfører med anmodning om en kommentar. Disse kommentarer kan ses her på siden.

En kommentar er kommet fra René

Christensen, Dansk Folkeparti, som skriver:

 

Hej.

Ja det indgår ikke vores overvejelser... alle

kan stoppe på arbejdsmarked når de vil,

hvis de selv kan finansiere det.

Hvis alle over 18 år kunne gå på pension

når de ville, med pension fra det offentlige,

ja så ville Danmark blive et af de fattigste

lande i Europa. Der ville ikke være penge

til uddanndelse sundhed osv,osv.

 

René Christensen

Dansk Folkeparti.

 

Efter at have læst denne kommentar igennem nogle gange er jeg kommet til det resultat, at enten har René Christensen ikke læst det indlæg, som jeg har bedt ham kommentere, eller også har han helt misforstået det. Jeg vælger at tro det sidste - altså at det er misforstået - og det kan jo bero på, at jeg måske ikke har udtrykt mig tydeligt. Derfor disse bemærkninger:

Tanken er jo netop, at alle (med enkelte nævnte undtagelser) selv skal finansiere deres pensionering. Det kan være gennem en forsikringsordning, en opsparing eller på anden måde. For så vidt vil det stå enhver over 18 år frit for at gå på pension, hvis han/hun selv kan finansiere det gennem en privat millionstor kapital. Det vil ikke koste det offentlige en krone. Der vil ikke blive rørt det mindste ved pengene til uddannelse, sundhed osv. For befolkningens pensionering vil fremover (bortset som nævnt fra enkelte undtagelser) være uden udgift for det offentlige. Det vil heller ikke betyde besparelser, for hvad der ikke skal bruges til pensioner, skal i stedet bruges til skattelettelser. Det, som vi hver især derved kommer til at betale mindre i skat, kan vi så bruge til at investere i vores pensionering gennem forsikringspræmie, aktiekøb eller på anden måde.

Der er jo p.t. ikke de bedste erfaringer med det offentliges administration at vores skattepenge. Alt tyder på, at forretningsmæssigt drevne foretagender vil kunne gøre det langt mere effektivt, så der derved vil kunne spares slet ikke ubetydelige beløb for den enkelte borger. Og det vil i hvert fald ikke være pensionsudgifter, der står i vejen for, at der kan blive penge til de øvrige udgifter, der finansieres af det offentlige.

 

19-02-2017

Dette indlæg var starten på pansionsdebatten her på Ældre-bloggen

 

13-02-17

Afskaf pensionsalderen

- og lad folk selv bestemme,

hvornår de vil pensioneres.

 

Debatten om danskernes pensionsalder kører i højt gear for tiden. Og naturligvis er meningerne delte - ikke mindst blandt politikerne. Nogle mener, at den bestemt ikke må blive højere, end den er nu. Flere er af den opfattelse, at den både kan og skal sættes op i takt med, at danskerne bliver ældre og ældre.

Men til dato har jeg kun set nogle ganske få, som har sat spørgsmålstegn ved, om vi i det hele taget skal have en fast pensionsalder.

Det spørgsmålstegn vil jeg godt sætte, og som jeg skal vende tilbage til senere, er jeg ikke helt alene om at gøre det.

Men først vil jeg gerne tage en helt oplagt kritik i forkøbet: Mange vil nok mene, at en gammel pensionist som mig skal holde sig helt uden for den diskussion. "Du har jo dit på det tørre, og eventuelle forandringer kan alligevel ikke komme til at berøre dig", vil man utvivlsomt sige. Men netop det, at forandringer på pensionsområdet ikke kan komme til at berøre mig, gør jo, at jeg kan se på sagen med helt uvildige øjne. Jeg har ikke noget i klemme. Og så kan jeg se, at hele den nugældende ordning med kontanthjælp, invalidepension, sygepension, svagelighedspension, førtidspension og alderspension m.v. godt kan trænge til en samlet nyvurdering og opdatering. Endelig er der jo det, at hvis nye synspunkter skal sættes til debat, så er det jo nødvendigt, at nogen kommer frem med dem.

Der har på det seneste været foretaget flere undersøgelser og meningsmålinger omkring dette med en pensionsalder. Men fælles for dem er, at de udelukkende beskæftiger sig med, hvor hurtigt og hvor højt man kan sætte den op. Af gode grunde har man ikke i de undersøgelser kunnet tage den mulighed med, at man kunne tage stilling til, om der i et hele taget på sigt skal være en fast pensionsalder - at hver enkelt person selv skal kunne afgøre, hvornår man vil gå på pension. I dag afgøres det af dåbsattesten. Men det kunne måske tænkes, at denne meget vigtige afgørelse kan træffes ud fra flere, helt andre og vigtigere kriterier. At man ikke har kunnet tage den mulighed med i undersøgelserne, skyldes jo ganske enkelt, at den ikke har været formuleret og gjort kendt. Det er så det, den bliver nu.

Og nu tilbage til det, at jeg ikke er ene om den opfattelse, at tiden er inde til at tage hele problemkomplekset omkring pensionering op.

I det seneste nummer af Ældre Sagens udmærkede medlemsblad har Mette Fugl et interview med aldringsforskeren Rudi Westendorp. Baggrunden for interviewet er, at Rudi Westendorp har udgivet en bog med titlen "Kunsten at blive ældre". Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at læse bogen; men allerede i interviewet er der fremsat en række spændende og interessante synspunkter. Blandt dem er, at man skal glemme alt om en fast pensionsalder, der beskrives som "et korset, der passer dårligt til os i en tid, hvor vi holder os sundere og raskere end nogensinde".

Og det er jo netop, hvad den er - pensionsalderen. Alt for meget er hængt op på, at på den og den dag skal jeg gå på pension. I stedet bør det hedde, at på den og den dag kan jeg gå på pension, for det har jeg nemlig selv bestemt.

Som Rudi Westendorp siger i interviewet: "Vi narrer folk til at stå af en aktiv tilværelse. - - Hvorfor skal det at arbejde generelt betragtes som en byrde? Der findes 70-årige, der efter et par år på pension gerne vil tilbage til arbejdslivet. Arbejde giver agtelse, social kontakt, venskaber. At kæmpe mod en forhøjelse af pensionsalderen er latterligt. Hårdt fysisk arbejde gør dig stærk. Ikke syg".

Det bør være muligt selv at bestemme, hvornår man vil pensioneres, og på hvilket niveau man vil pensioneres. Den afgørelse kunne f.eks. træffes i 30 års alderen, når de fleste har fået rimeligt styr på, hvordan deres fremtid vil/kan forløbe. Så træffes der aftale med et forsikringsselskab om de nærmere vilkår for pensioneringen: hvornår man vil pensioneres, og hvor stor pensionen skal være. Ud fra det fastsættes den månedlige præmie. Men så vil man spørge: Hvor i alverden skal pengene komme fra til at betale en sådan, formodentlig ikke ubetydelig præmien? Jo, når staten bliver befriet for udgiften til folkepensionen, skal skatten naturligvis nedsættes med et beløb, der vil være ens for alle, og dér er så pengene til præmien for en grundlæggende pension. At der så kan være aftale med forsikringsselskabet om en eventuel supplerende pension, når den tid kommer, er jo ikke spor anderledes end i dag, hvor mange på forskellige måder er sikret tillæg, der kan være ganske betydelige, ud over den grundlæggende folkepension.

En indvending vil jo sikkert være, at der kan ske betydelige ændringer i ens tilværelse, fra man er tredive, til man har ønsket at gå på pension. Eller man kan få andre ønsker m.h.t. pensionstidspunkt og -størrelse Og det er da rigtigt. Men allerede med vore dages edb-systemer vil det være en smal sag at taste disse ændringer ind og beregne, hvad det vil få af indflydelse på præmiestørrelsen.

En anden helt rimelig indvending vil være, at der er mennesker, som af fysiske, mentale eller andre årsager ikke er i stand til at træffe afgørelser af betydning for en fjern fremtid. Det er der også i dag, og for dem vil hele vores sociale sikkerhedsnet naturligvis også fremover stå fuldt ud til rådighed.

Men det vigtigste må være, at alle, der er i stand til selv at råde over deres tilværelse, også får lov til og mulighed for at gøre det - også når det drejer sig om tiden som pensionist. Det vil være medvirkende til at skabe den største tilfredshed med tilværelsen.

Det er klart, at en så omfattende ændring af hele vores pensioneringssystem vil ikke kunne gennemføres fra det ene år til det andet. Men i den pågående diskussion om en forhøjelse af pensionsalderen opereres der med en gennemførelse omkring 2025 og med et tidspunkt for ikrafttrædelse for den enkelte person, der er afhængig af vedkommendes alder. Det kunne vel også være en passende tidshorisont for en afskaffelse af den faste pensionsalder.

 

- - - - - - - - - - - - -

13-02-2017

Benny Engelbrecht

Finanspolitisk ordfører for Socialdemokratiet

skriver:

 

 

Jeg vil gerne benytte mig af anledningen til at hamre en tyk

pæl igennem den myte at retten til folkepension (og

eventuelle tillægsydelser) skulle være det samme som en

pligt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke tilfældet.

 

Når Bent på 70 går på arbejde i en jysk industrihavn hver dag er det ikke fordi han økonomisk er tvunget til det, men fordi hans fysik stadig tillader det og fordi han nyder samværet med kollegerne. Når Margit indtil for nylig, i en alder af 81 år, arbejdede i en kantine, var det ligeledes fordi hun ønskede det (navnene på personerne i disse eksempler er ændret, men personernes identitet er mig bekendt). Bent og Margit er ikke enestående eksempler og naturligvis skal vi aldrig forhindre at raske og rørige ældre har deltids- eller fuldtidsbeskæftigelse så længe de har lyst til det.

 

Jeg ved at Ældre Sagen har set nærmere på årsagerne til at folk går på pension og i det fleste tilfælde skyldes det at folk vurderer at de ikke kan arbejde længere eller fordi de simpelthen ikke kan finde et arbejde – altså fordi arbejdsgiverne ser bort fra folk med lang erfaring.

 

Det er nok de færreste der som 30 årige kan forudsige deres fysiske formåen 30-40 år ud i fremtiden. Jeg selv var sikker på jeg havde god fysik resten af mit liv, da jeg var i den alder, men blev ubehageligt overrasket af en diskusprolaps få år efter.

 

Vi må med andre ord have et pensionssystem der sikrer at man KAN, men ikke SKAL gå på pension på et rimeligt tidspunkt og sikre at man også har en rimelig indkomst når arbejdslivet slutter.

 

Jeg skal den i sammenhæng gøre opmærksom på at der er en række udfordringer vi skal have løst i samspillet mellem egne pensionsopsparinger og offentlige ydelser – og ikke mindst den restgruppe der ikke får sparet tilstrækkeligt op i løbet af deres arbejdsliv. For at komme med svaret på en række af disse udfordringer havde SR-regeringen nedsat Pensionskommissionen under Torben M. Andersens formandskab og i ressort af mit tidligere ministerium. Desværre valgte den efterfølgende Venstre-regering at nedlægge kommissionen som noget af det første efter den tiltrådte, så der er stadig en række udestående der så langt fra er løst.

 

 

Med venlig hilsen

Benny Engelbrecht

 

 

15-02-2017

Finn Sørensen

Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten

skriver:

 

Tak for din henvendelse til Pelle, som jeg svarer på som arbejdsmarkeds-

ordfører (og, forstå det, hvem der kan, men spørgsmålet om folkepension

og førtidspension henhører under beskæftigelsesministeren og dermed

også under folketingets beskæftigelsesudvalg).

 

Det er jo altid godt, når der tænkes friske tanker, også selvom man ikke er enig. For så bliver man mindet om, hvorfor folkepensionen er en god ide, og en af de største landvindinger, hvis man ønsker et mere lige samfund. Det er vel ret indlysende, at dit forslag om at afskaffe den, og erstatte den med en individuel forsikringsordning vil bidrage til en dramatisk forøgelse af uligheden i vores samfund, og efterlade hundredtusindvis af lavtlønnede og mennesker uden for arbejdsmarkedet til en alderdom i armod.

 

Herudover vil jeg blot tilføje, at det skam ikke er nogen tvang at gå på folkepension, når man når den officielle folkepensionsalder. Du kan arbejde lige så længe du lyster, og du kan oven i købet få udsat udbetalingen af din folkepension, således at den bliver lidt højere, den dag du gerne vil have den.

 

Men som sagt: Tak for bidraget, netop i disse år er der jo brug for en bred debat om dette spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Finn Sørensen (EL)

 

Arbejdsmarkedsordfører, Kommunalordfører, Ældreordfører

 

21-02-2017

 

Bent Bøgsted

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti

skriver:

 

Skal der være en fast pensionsalder.

 

Interessant spørgsmål. Ja det mener jeg at der skal. Det må være sådan

at uanset hvad man ønsker, ja så er man sikker på at man kan gå på

pension, på et bestemt tidspunkt i sit liv.

 

Dansk Folkeparti mener så ikke at der er behov for at hæve pensionsalderen yderligere, den er fastsat til 68 i 2030 og det må være nok.

 

Dermed er det, sagt på en anden måde, absurd at fortsætte diskussionen om, skal vi have højere pensionsalder eller ej.

 

Men dermed ikke sagt at alle så skal på pension, når de bliver 68 år. man skal selv have mulighed for at meddele at nu går man på pension, uanset om man har nået pensionsalderen eller er blevet på arbejdsmarkedet til man er 75 år.

 

Dermed skal der være automatik i at jo længere man bliver på arbejdsmarkedet, jo højere pension får man. Det skal ikke være noget man søger om, men ske som en automatisk beregning, den dag man stopper.

 

Der skal også være mulighed for seniorordninger, der gør det nemmere at blive på arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det vigtigt at arbejdsgiverne gør mere for at beholde seniorer på arbejdsmarkedet.

 

Der er også behov for at gøre det enklere for dem der så er nedslidt, før pensionsalderen, at de kan få en seniorførtidspension eller et senior fleksjob, indtil de går på pension.

 

Men at afskaffe pensionsalderen helt, mener Dansk Folkeparti ikke bliver aktuelt.

 

Med venlig hilsen

Bent Bøgsted

 

Beskæftigelsesordfører

Dansk Folkeparti

 

 

28-02-2017

Hans Andersen

Beskæftigelsesordfører for Venstre

skriver:

 

Først og fremmest tak for dit synspunkt. Jeg synes det indeholder en række

spændende pointer.

 

Lige nu ser jeg ikke grund til at ændre på reglerne. Vi har mange initiativer i

søen, der sikrer den enkelte kortere eller længere tid på arbejdsmarkedet. Jeg ser derfor ikke grund til at ændre reglerne, så pensionsalderen afhænger af en frivillig ordning. Vi tilpasser løbende pensionen med levealderen.

 

Hvis man er nedslidt efter måske mange års fysisk arbejde har man gode muligheder for at trække sig tilbage. Der eksisterer ordninger som efterløn, seniorførtidspension og fleksjob. Seniorførtidspensionen er en ordning for personer, der højest har 5 år til folkepensionsalderen. På den måde kan de personer trække sig tidligere tilbage, hvis de vurderes til ikke længere at kunne arbejde.

 

Derudover er der fleksjobordningen. Det er en ordning for personer, der kun har begrænset arbejdsevne. I sådan et job er der mulighed for at tage hensyn til situationen, så det kan fx være lavere arbejdstempo, flere pauser osv. Arbejdsgiveren betaler løn for den reelle arbejdsindsats og så modtager lønmodtageren et tilskud fra kommunen op til de 37 timers arbejde.

 

Det viser sig at være en populær og god ordning blandt seniorer over 60 år. Faktisk er antallet af seniorer i fleksjob steget med ca. 3.000 siden reformen trådte i kraft. Det viser, at det er blevet muligt for flere seniorer med begrænset arbejdsevne at få et fleksjob – og også blive i fleksjobbet. I løbet af godt 3 år er der skabt 15.500 fleksjob på under 10 timer om ugen. Det viser altså, at der er gode muligheder for at gå ned i arbejdstid, hvis man som senior ikke kan klare et fuldtidsjob pga. helbredet.

 

Og personer, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet kan indgå i en dialog med arbejdsgiveren. Du kan for eksempel kigge på Senior Netværket, der får seniorer over 50 i arbejde.

 

Så overordnet mener Venstre, at vi har et velfungerende og fleksibelt pensionssystem, der også omfatter hjælpemuligheder for personer, der ikke er i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.

 

 

Med venlig hilsen

Hans Andersen

MF

 

02-03-2017

Joan Alsing,

forsikringsdirektør i Industriens Pension

skriver:

 

Fastsættelsen af folkepensionsalderen og øvrige forhold omkring folkepension er et politisk spørgsmål, som vi ikke har nogen kommentar til.

 

Når det gælder arbejdsmarkedspensioner, kan medlemmer af Industriens Pension allerede i dag - inden for de rammer, som skattereglerne giver - selv beslutte, hvornår de vil sætte udbetalingen i gang. Pensionsalderen er med andre ord langt fra ens for alle, så i den henseende eksisterer der allerede en vis fleksibilitet i forhold til, hvornår vores medlemmer vil gå på pension.

 

 

10-03.2017

Janne Bram Jensen

Public Affairs direktør - Public Affairs

PFA Pension

skriver:

 

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

 

Tak for din henvendelse og ikke mindst for at du stiller dette relevante spørgsmål om afskaffelse af den faste pensionsalder.

 

Dette er et emne, vi i PFA er meget opmærksomme på, og vi synes det er en særdeles relevant debat. Vi har fx nedsat en Tænketanken – Den nye 3. alder, hvis fokus bl.a. omhandler spørgsmålet om overgangen fra arbejde til penionisttilværelse. Herunder ligger mange relevante overvejelser om betydningen af en fleksibel tilbagetrækning, freelance-økonomi samt fysisk og mental nedslidning.

 

Tænketanken – Den nye 3. alder arbejder ud fra de megatrends, vi ser kommer til at påvirke os i fremtiden, og de vil derfra forsøge at identificere nogle konkrete anbefalinger, som vi vil tage videre til relevante interessenter, der vil kunne føre dem ud i livet. Herunder også anbefalinger i relation til en mere fleksibel tilbagetrækning. Anbefalingerne præsenteres ved en konference til oktober i år. Derfor vil vi ikke kommer med konkrete bud pt. men afvente Tænketankens anbefalinger.

 

Du kan læse mere om Tænketanken her:

https://pfa.dk/news-archive/2017/01/26/09/01/ny-taenketank-gentaenker-fremtidens-seniorliv/

 

Og læse den kronik som hhv. formand og næsteformand i Tænketanken Claus Kjeldsen, adm. dir. i Institut for Fremtidsforskning og Allan Polack Group CEO, PFA skrev til lanceringen af Tænketanken:

 

http://politiken.dk/debat/kroniken/art5804171/Hvordan-vil-du-leve-hvis-du-bliver-100-%C3%A5r

 

 

 

10-03.2017

Jakob Jensen

Finansordfører for Venstre

skriver:

 

Kære Bent Aalbæk-Nielsen

 

Tak for din henvendelse.

 

Dit indlæg indeholder flere gode overvejelser og idéer, som jeg synes lægger op til en god debat. Arbejdsmarkedet er hele tiden i udvikling, og derfor giver det god mening også at tænke nyt i forhold til pensionssystemet. Om vi er nået dertil, hvor der er decideret behov for at lade den enkelte selv bestemme, hvornår han eller hun ønsker at gå på pension med skattebetalt ydelse i ryggen, kan man dog diskutere.

 

Som du rigtig nok påpeger, er der forskel på, hvornår man føler sig klar til at gå på pension. Nogle har haft et arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde, der betyder, at de kan have behov for at gå lidt tidligere på pension, mens andre, der føler sig friske, gerne vil blive lidt længere. Derfor er det også nødvendigt, at vores pensionssystem er fleksibelt. Og det mener Venstre faktisk også, at modellem, som vi har foreslået er.

 

Realiteten er, at Danmark står over for nogle store udfordringer de kommende år, og regeringens ønske om at hæve pensionsalderen er derfor også drevet mere af nød end af lyst. For det første er det en udfordring, at de store generationer nu har nået en alder, hvor de skal på pension, og at de nye generationer, der skal afløse dem, er markant mindre. For det andet lever vi danskere – heldigvis – endnu længere end vi gjorde for bare fem, ti og tyve år siden. Men det betyder også, at danskerne er på pension i en længere periode end tidligere. Skal vi have råd til at imødekomme de store udfordringer og sikre god og værdi behandling til vores ældre, der hele livet har bidraget til samfundet, er vi derfor nødt til at hæve pensionsalderen – for alle, der kan.

 

I regeringens forslag om at hæve pensionsalderen indgår det derfor også som en del af forslaget, at der skal tages hensyn til de danskere, der er nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet. De nedslidte skal have gode muligheder for at trække sig tilbage, og derfor vil de, der ikke kan fortsætte med at arbejde, stadig have mulighed for at gå på seniorførtidspension eller benytte sig af den nye seniorfleksjobordning, som regeringen ønsker at indføre. På den måde sikrer vi, at de, der kan, arbejder lidt længere, og at de, der ikke kan, får mulighed for at gå ned i tid eller trække sig tilbage. For der skal naturligvis være mulighed for en god alderdom, selvom du har haft et fysisk hårdt arbejdsliv.

 

13-03-17

Vi kan godt selv bestemme over vores eget liv!

 

Der er nu kommet en del kommentarer til oplægget om at afskaffe den faste pensionsalder. Især fra politisk hold er man gennemgående imod. Man mener stadig, at de folkevalgte derinde på Christiansborg er dem, der ved bedst, hvornår den enkelte dansker skal kunne gå på pension. At der er stor forskel på, hvornår man er tjenlig til det, og hvornår man kan ønske at have muligheden for at gøre det, synes ikke at have den store betydning for dem.

Jo, et argument, der går igen og igen, er dette med, at den borger, der har haft hårdt fysisk arbejde lige siden ungdommens dage, skal ikke være bundet til arbejdsmarkedet i flere år, end det er tilfældet nu. Derfor holder man fast i et fokus på, at pensionsalderen ikke må sættes op.

Nu er det jo altså heller ikke det, der ligger i forslaget om at afskaffe den faste pensionsalder. Tvært imod, så går forslaget i al sin enkelhed ud på, at det skal være den enkelte borger, der selv skal kunne bestemme, hvornår han/hun vil have mulighed for at gå på pension, ligesom det er den enkelte borger, der selv skal afgøre, hvilket økonomisk niveau han/hun vil kunne gøre det på. Som det er nu, er alt for meget styret af, at når danskeren når en bestemt alder, så er han/hun berettiget til at få udbetalt folkepension. Alle de mange former for supplerende pensionsordninger, som findes i dag, er jo i forvejen afhængige af forsikringsordninger og tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Med en afskaffelse af den faste pensionsalder afskaffes også folkepensionen. Altså fritages staten for hele den meget betydelige pensionsbyrde, og der kan dermed gennemføres en væsentlige nedsættelse af skatten. De penge, som den enkelte borger dermed vil få til rådighed, kan/skal bruges til - gennem en forsikringsordning - at etablere præcist den pensionering, som den enkelte borger selv bestemmer sig for. Mulighederne for hen ad vejen at regulere vilkår og beløb kan indskrives i forsikringsbestemmelserne.

At lovgivningen stadig - som den er i dag - skal give mulighed for særlig støtte til de mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kan klare sig selv, er en selvfølge. Det er jo ikke mindst det, vi har vores solidariske samfund til. Og det både kan og skal vi bevare.

Men det gør ikke den formynder-mentalitet acceptabel, som tilsyneladende er en styrende holdning hos mange af vore politikere.

 

B. Aa-N.

13-03-2017

23-03-17

Respekt for de boglige, tak

 

Et indslag i Clements "Debatten" på DR-2 midt i marts har bragt sindene i kog.

Emnet var pensionsalder. En af deltagerne blev præsenteret som hårdtarbejdende asfaltarbejder gennem 50 år. I særdeles velformulerede vendinger gjorde han nogle af de andre deltagere - specielt to politikere fra den borgerlige fløj - opmærksom på, at de jo ikke har noget som helst begreb om, hvad hårdt fysisk arbejde i virkeligheden betyder for mennesker og deres muligheder for at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet, til de bliver 70 år gamle.

Den argumentation har bragt to fanø-boere, Anette og Søren Bøjgård Schleicher, til tasterne, og resultatet er bragt i De Jysk-Fynske Medier. De er blevet vrede, og de bringer deres indlæg under overskriften "Respekt for de boglige,tak".

De skriver bl.a.:

 

Udsagnet er det simple: Akademikere, politikere og andet godtfolk med en boglig uddannelse i bagagen ved ikke noget om, hvad det vil sige at arbejde, og derfor skal de overhovedet ikke så meget som overveje, om der kan hentes ekstra penge til velfærden ved at sætte pensionsalderen i vejret.

--------

Helt unuanceret. Hvis du har slidt fysisk hele dit liv, har du simpelthen ret til at skælde ud på dem, som har uddannet sig, uanset om du er asfaltarbejder fra Danmark, eller om du er industriarbejder fra Trumps rustbælte.

Retten til at skælde ud og skabe skel i befolkningerne i den vestlige verden bliver givet af ledere som Trump, Erdogan og Le Pen, som åbenlyst fører politiske dagsordener, der skal skabe skel og tale til laveste fællesnævner, Og strategien virker!

De af os, der har en boglig uddannelse er således blevet bragt i defensiven. Derfor må det være på sin plads med et modangreb. Et modangreb, som bærer mere nuancerede argumenter med sig. Men allerførst til asfaltarbejderen fra tv, der påstår, at kun de ved, hvad det vil sige at arbejde:

Hvad f..... bilder I jer egentlig ind?

Hvordan kan I tillade jer at definere, hvad der er hårdt arbejde, og hvad der ikke er? De fleste af os, der gjorde os umage nok i skolen, så vi kunne få en god uddannelse, har allerede fra tidlig ungdom og mange år frem suppleret SU-indtægterne med alle former for hårdt fysisk arbejde for overhovedet at kunne eksistere. Så vi ved godt, hvad fysisk hårdt arbejde er.

Mon I har lige så meget indsigt i, hvad vores job handler om?

Nej, vel!

Vi har fra en tidlig alder været vant til, at en arbejdsuge kan være 60-70 timer. Vi arbejder under stressede forhold. Vore kolleger bliver også syge. Ikke som følge af fysisk slid, men ofte som følge af mentalt belastende arbejdssituationer og en farlig mangel på skelnen mellem arbejde og fritid.

-----------

Husk så i øvrigt på, at lægerne kan skifte jeres slidte knæ og hofter, men vore hjerner kan ikke skiftes.

---------

Hvordan skal vores velfærd finansieres, når flere blive væsentligt ældre? Det er et spørgsmål, som skal adresseres. Det er et spørgsmål, som alle politikere kommer til at forholde sig til. Lige nu tør ingen tage fat i den rigtige ende af diskussionen, fordi der er en politisk angst for at fortælle befolkningen sandheden: De raske kommer til at befinde sig længere tid på arbejdsmarkedet.

---------

Et samfund er først forr alvor i krise, når borgerne begynder at diskutere, hvis indsats der er mest værd. For vores vedkommende er grænsen nået. Vi vil ikke acceptere, at vores rolle tales ned.

Vi vil ikke acceptere, at man negligerer uddannede menneskers viden, den viden vi alle sammenskal leve af.

Og vi vil i særdeleshed ikke acceptere, at primitive politiske dagsordener skal sætte national og international udvikling i stå ved at så splid mellem hele befolkningsgrupper med halvskjulte hentydninger til, at folk med uddannelse tilhører en elite, som undertrykker andre!

 

Kommentar:

De to fanø-boeres indlæg er en understregning af det meningsløse i en fast pensionsalder. Der er stor forskel på, hvornår mennesker har behov for at sige stop på arbejdsmarkedet, og på, hvornår de ønsker at gøre det.

Flere af de politikere, der har reageret på henvendelsen fra Ældre-bloggen, giver udtryk for den opfattelse, at de muligheder har man allerede med den gældende lovgivning på området. Alligevel vil de fastholde, at der skal være én fast alder, som skal gælde for alle. Det er svært at se en begrundelse for det. Faktisk kan jeg kun se én: Som det er nu, betaler vi jo til vores folkepension via skatten. Skal man gøre pensioneringen til en individuel forsikringssag, skal der naturligvis ikke længere opkræves et beløb til en statslig folkepension. Men det er jo nok den løbende opkrævning, der finansierer udbetalingen af folkepension til vore dages pensionister. Og hvis den opkrævning hører op, så folk selv kan spare op til deres pensionering i fremtiden, vil der nok ikke være penge til udbetalingerne i dag.

Det kunne der formodentlig findes en løsning på, hvis politikerne ville give afkald på deres formynderi over for befolkningen.

 

B.Aa.-N

 

 

23-02-17

Formyndersamfund

Er det dét, vi ønsker?

 

Vi må være realistiske og erkende, at i et samfund som det danske er der mennesker, som ikke i alle henseender kan klare sig selv. Og det må være en af samfundets vigtigste opgaver og pligter at hjælpe disse mennesker i det omfang, som det er nødvendigt for, at de kan få det bedst mulige liv.

Men der er områder, hvor samfundets forskellige myndigheder går ind og træffer bestemmelser, som den enkelte borger langt bedre kunne træffe selv.

Et af disse områder er pensioneringen - hvornår vil man pensioneres, og på hvilket niveau vil man pensioneres.

Jeg er overbevist om, at Jens Jensen i Rubstrup ved meget mere om, hvornår og hvordan han vil pensioneres, end et fornemt nedsat udvalg inde på Christiansborg kan gøre det. Spørgsmålet er bare, om politikerne vil give slip på, at det er dem, der skal bestemme en forfærdelig masse om, hvordan vi borgere skal leve vores liv og dø vores død.

For netop dette med døden er jo blevet højaktuelt igen, efter at en gruppe læger har fortalt, at de ikke bare er villige til at hjælpe håbløst syge og smertemartrede mennesker til at dø, men at de rent faktisk også har gjort det. Vi har tidligere haft denne debat oppe her på Ældre-bloggen, og vi vender tilbage til den inden længe.

Men alene behandlingen af disse to vigtige emner i menneskelivet er udtryk for, at vi borgere her i Danmark er underlagt et helt urimeligt formynderskab fra politikernes side. Vi kan, og vi skal i langt højere grad have lov til selv at bestemme over vores egen tilværelse, men naturligvis i forståelse af, at vi lever i et samfund, hvor vi ikke bare kan se bort fra, at der er en række helt selvfølgelige hensyn, der skal tags til vores medborgere.

Debatten om danskernes pensionering er startet op med nogle indlæg herover, og en del af de politiske partiers ordførere har allerede fortalt om de synspunkter, der gælder i deres parti.

Hvad mener du? Brug "blanketten" øverst på siden til at sende dit indlæg eller din kommentar til Ældre-bloggen.

 

18-06-17

 

Debatten om pension og om ældre på arbejdsmarkedet fortsætter

- senest under Folkemødet på Bornholm.

 

Her var samlet et panel bestående de store kanoner i form af LO-formand Lizette Risgaard, direktør for Ældresagen Bjarne Hastrup, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, finansordfører Benny Engelbrecht (S) og finansordfører Joachim B. Olsen (LA), der stod klar til at debattere, hvordan man sikrer, at danskerne kan holde længere tid.

Men debatten fik en anden drejning, da en arbejdsløs blandt publikum fortalte, at han havde søgt over 200 job i løbet af det sidste år.

 

Birthe Christoffersen har sendt linket herunder til AVISEN.dk, der refererer den debat, der derefter kom i gang. Og den var særdeles interessant og vedkommende.

Klik på linket herunder, eller kopier det og sæt det ind i din browsers adresselinje.