Ældre og teknologi

14-07-17

 

Fravalg

- af den moderne teknologi

 

 

Der er nok stadig en del, der er af den opfattelse, at ældre mennesker, computer og internet ikke rigtigt har noget med hinanden at gøre.

Jeg føler mig ret så sikker på, at det er forkert.

 

At nogen dog stadig har den opfattelse, har sikkert noget at gøre med al den diskussion, der har været - og vel stadig er i gang - omkring den obligatoriske oprettelse af e-bokse. Dette, at vi alle sammen skal have sådan en, og at det i hvert fald er meget besværligt at slippe for det, og at det faktisk er endnu mere besværligt, hvis man er sluppet for det.

Det er klart, at der er mennesker, som ganske enkelt ikke kan finde ud af at bruge sådan en e-boks. Og selvfølgelig skal de have mulighed for at klare hverdagen foruden. Det vil først og fremmest sige, at de skal kunne få alle meddelelser fra de offentlige myndigheder på god, gammeldags måde - altså på papir og med brev.

 

Men der er også nogle, som ganske enkelt ikke vil have med det her "komputeri" at gøre, selv om de sagtens kunne lære at bruge en pc eller en tablet. Men de vil altså bare ikke have sådan noget nymodens maskineri inden for deres døre.

Det må så være deres eget valg. Men jeg kender nogle stykker af dem, som er direkte fornærmede og vrede over, at samfundet "har valgt dem fra" og pålagt dem en hel masse bøvl og besvær, bare fordi de ikke vil eje en computer.

 

Jeg er ikke enig med dem. Jeg mener ikke, at det er samfundet, der har valgt dem fra. Jeg mener tvært imod, at det er dem, der har fravalgt nogle af de virkelig gode muligheder, som den moderne teknologi tilbyder dem, og som kunne gøre også deres dagligdag meget nemmere og betydeligt sjovere - næsten som "The Amish People" i USA, der bl.a. har fravalgt alt, hvad der drives af elektricitet eller benzin og diesel.

Men som nævnt: Det må være deres eget valg.

 

Og jeg er sikker på, at det i dag er langt de fleste ældre, der bruger deres computer, tablet eller smartphone som en helt naturlig del af hverdagens hjælpemidler.

 

Ældre-bloggen

 

Ældre og teknologi

Der er stadig - midt i vore dages moderne, teknologiske samfund - folk, der foretrækker at køre med hest og vogn som nu her på billedet af en gruppe Amish People i vore dages USA.

 

Det må så være deres valg.

18-01-17

Robotterne er kommet

- og der bliver flere af dem.

 

Det skal vi bestemt ikke være kede af, for brugt rigtigt er det jo nogle fantastiske hjælpemidler - også for os ældre.

Ikke desto mindre har vi jo set, hvordan specielt robotstøvsugerne gang på gang er blevet lagt for had. Jeg har spurgt flere, hvorfor det mon er gået sådan; men ingen har rigtigt noget svar på det. Det kan måske være selve ordet "robot", der skaber dårlige associationer hentet fra film og romaner: noget med nogle farlige, selvstændige væsner, der vil os ondt. I hvert fald tror jeg ikke, at der ville have været de samme negative holdninger til dem, hvis de fra starten blot var blevet omtalt som det, de jo i virkeligheden er på linje med mange og meget andet: elektroniske hjælpemidler.

Men det er vigtigt at holde fat i, at disse hjælpemidler skal bruges rigtigt. Først og fremmest må de aldrig påtvinges nogen. Og det er nok netop sådan en tvang eller måske blot planer om tvang, der gennem årene har givet anledning til de store overskrifter og til et utal af læserbreve. Og det siger jo sig selv, at for den ældre, der er blevet vant til, at der en gang imellem kommer et venligt menneske og gøre rent, vil det føles som noget nær en katastrofe, hvis disse besøg skal afløses af en robotstøvsuger, som skal futte rundt mellem benene på vedkommende, og som den ældre aldrig vil kunne få lært at håndtere. For en del ældre er det nok mindst lige så meget dette at få besøg af et andet menneske, som det er selve det at få gjort rent, der betyder rigtig meget. Det er ikke uden grund, at vi taler så meget om "de varme hænder". Hos disse ældre må det aldrig komme på tale at skifte "hænderne" ud med robotter.

Men vi er rigtig mange andre, som har eller kan have stor gavn og glæde af sådan en støvsuger, som i ganske høj grad klarer opgaven selv. Og jeg taler af erfaring. Jeg fik min første robotstøvsuger for ca. 11 år siden. Og han fik straks navnet "Robert". Jeg har det sådan, at der er meget, som jeg synes er både sjovere og mere spændende end at gøre rent. På den anden side så vil jeg gerne have, at der er rimeligt rent og pænt omkring mig. Og her var "Robert" helt ideel. Mens jeg tørrede lidt støv af møblerne, klarede han gulvene. Og det gjorde han rigtig godt. Der var måske nok nogle hjørner og lidt andre steder, hvor han ikke kom helt ind. Men en gang imellem tog jeg så den gamle støvsuger frem og gik lidt mere i krogene med den. Det var nu ikke så tit, for det er da vist begrænset, hvad sådan en enlig, ældre mand som mig får slæbt inden døre af snavs og støv.

Men "Robert" var en første generations robot, og hans batteri holdt ikke mere end tre-fire år, og det var allerede af en årgang, der ikke blev produceret mere. Så "Robert" endte sine dage blandt det øvrige elektronik-affald på genbrugspladsen. Og jeg stod uden hjælp til det ikke så spændende rengøringsarbejde.

Jeg savnede "Robert", og efter nogle måneders forløb faldt jeg for et meget billigt tilbud på en afløser. Det viste sig snart, at det var for billigt, og "Robert den Anden" levede ikke op til, hvad jeg havde været vant til. Derfor har jeg nu "Robert den Tredje", og ham har jeg det rigtig fint med.

Men hvad enten der nu er tale om den ene eller den anden "Robert", så var/er de jo egentlig ikke andet end så mange andre af de elektroniske hjælpemidler, som også mange af os ældre har taget til os som en helt naturlig del af vores hverdag.

Jeg er så gammel, at jeg har lavet ganske neget mad over tidligere tiders brændefyrede komfurer. Det var noget bøvl. Og lige meget, hvor jeg kommer i dag - også hos mine jævnaldrende - står der da også nu gaskomfurer med automatisk tænding eller elektriske komfurer og nogle steder endda induktionskomfurer med selvrensning.

Kaffemaskinerne - nogle af dem med flere valgmuligheder - er blevet fast inventar i stort set alle køkkener, og på bordet står måske en røremaskine eller sågar en foodprocessor. Mikrobølgeovnen er mange steder - hvad enten man nu kan lide det eller ej - en forudsætning for, at man kan benytte sig af kommunernes madtilbud til de hjemmeboende ældre. Og så byder de jo i øvrigt på mange andre muligheder

Robert den 3. på arbejde

28-01-17

Hjælp må der til!

Og vi kommer ikke udenom teknologien i ældreplejen.

 

Vi bliver flere og flere ældre, og selv om mange af os har et godt helbred og kan klare os selv langt op i alderen, så er kendsgerningerne, at antallet af ældre, som har hjælp behov, fortsat vil stige i de kommende år. Samtidig bliver der færre til at give den nødvendige hjælp. Avisen.dk kan fortælle, at på bare et år er antallet af elever på landets sosu-uddannelser faldet med 26%. Det er der nok flere årsager til. I Avisen.dk bliver der peget på nogle af dem: Det har haft betydning, at der med Erhvervsskolereformen fra 2015 er indført et optagelseskrav til alle erhvervsskoler på mindst 02 i dansk og matematik. Det har betydet færre ansøgere. Det samme har nedskæringerne i de økonomiske vilkår for erhvervsskolernes elever.

Men det giver ikke hele forklaringen, for mens nedgangen i antallet af ansøgninger til erhvervsskolerne som helhed blot er på 3%, så er den som nævnt for sosu-uddannelsernes vedkommende på 26%. Der må altså være nogle særlige forhold, der gør sig gældende her.

Blandt dem er helt sikkert den megen omtale i de senere år af de dårlige forhold, der er mange steder i ældreplejen - for beboerne såvel som for de ansatte. Og selv om de ansattes virke i dagligdagen har så utrolig stor en betydning for de ældre, der har hjælp og pleje behov, så har man mange steder ikke fået skabt den prestige om deres uddannelse og deres virke, som den fortjener. Og fordi man næsten altid kun hører om de tilfælde, hvor noget går skævt i ældreplejen, så får de ansatte slet ikke den anerkendelse for deres arbejde, som de burde have.

Hvad bliver resultatet, hvis der ikke meget snart bliver rettet op på den skæve udvikling? Jo, der er kommuner, hvor man gør det klart, at man kan blive nødt til at ansætte folk helt uden uddannelse. Og der er vel næppe nogen, som ikke kan se, at det i hvert fald ikke er en acceptabel løsning. Så har der været talt om, at der skal gøres en indsats for at få flere af landets mange immigranter i gang i plejesektoren. Lad det være slået fast, at der er allerede mange med en anden etnisk baggrund end dansk, som gør et fint stykke arbejde i ældreplejen. Men det er langtfra alle med udenlandsk herkomst, der vil være i stand til at gøre det. For det første har mange af dem en helt anden kulturel baggrund, og det kan være rigtig svært for ældre mennesker at forstå og acceptere. Og så er det en ufravigelig forudsætning, at de taler et næsten perfekt dansk; ellers vil der uvægerligt opstå mere eller mindre alvorlige misforståelser mellem dem og de ældre mennesker, som de skal tage sig af.

Hvis der ikke - hellere i dag end i morgen - bliver gjort en effektiv indsats for at gøre plejepersonalets uddannelse bedre og mere attraktiv - og det gælder også økonomisk - og for at gøre deres arbejde langt mere prestigefyldt, så vil det ganske enkelt blive stadig sværere at skaffe den nødvendige kvalificerede hjælp til de ældre, der har et plejebehov.

Noget af det, der kan gøre dagligdagens virke mere attraktivt for plejepersonalet, er at give dem mere tid til omsorg for den enkelte borger. Det er jo det, man hører igen og igen.

Men spørgsmålet er, hvordan man skaffer dem mere tid. Som nævnt bliver der flere ældre med behov for pleje. Og det ser ud til, at der - i hvert fald i en overskuelig fremtid - blive færre til at dække dette behov.

Sådan kunne man blive ved. Alt sammen er det tekniske/elektroniske hjælpemidler, som bare ikke har fået hæftet betegnelsen "robot" på sig, men som egentlig kunne have haft det med samme ret som støvsugeren. Så lad os glemme dette med "robot" og bare glæde os over de stadig flere og flere muligheder, som vi har til rådighed til at gøre vores hverdag både nemmere og sjovere.

Faktisk er der i de senere år dukket en helt ny fællesbetegnelse op: "velfærdsteknologi". Der bliver arbejdet med udvikling af teknologi af mange forskellige slags, som i de kommende år vil betyde yderligere en kærkommen hjælp til os ældre - men da også i høj grad til yngre, som har hjælp behov.

 

 

Jo, en del af løsningen er at gøre mere brug af de mange tekniske hjælpemidler (bl.a. det, som nogle kalder robotter), som allerede er til rådighed, og som der bliver flere og flere af. De kan overtage en god del af det arbejde, som ikke har med egentlig omsorg at gøre, og dermed vil "de varme hænder" kunne blive mere til rådighed for det, de allerhelst vil.

Det vil jeg gerne på et senere tidspunkt prøve at komme tilbage til.

 

 

Lad dog robot-gulvvaskeren tage sig af det manuelle arbejde, så du kan få tid til at hygge om fru Olsen.

Kommentar fra Birthe Christoffersen

29-01-2017

 

Uddannelses valg handler også om tiltro til fremtidige ansættelses muligheder. Kroniske nedsparings- og fyringsrunder, planer om erstatning med robot teknologi kan tænkes at mindske tiltroen.

 

Det er dyrt at bo på plejehjem, og vil den store del af fremtidens ældre have råd til det, når privatisering helt har taget over?

 

Med stedse øgende pensionsalder, skal de unge se frem til et meget langt arbejdsliv. Vi har længe set, at de ældste medarbejdere fyres først, får færre muligheder for efteruddannelse og har mere end svært ved at finde nyt job efter en afskedigelse.

 

Det påvirker både den unges egne muligheder, men vil også udhule økonomien hos fremtidens plejekrævende ældre.

 

De unge kan også læse om stress og mange sygemeldinger i jobbet, de mange nedslidte rygge osv. Når vi dertil lægger beretninger om vold og trusler - så kan det tænkes, de unge indtænker, hvordan syge og nedslidte behandles i det samfund, de skal virke i.

 

Tankevækkende:

https://www.youtube.com/watch?v=nccryZOcrUg

EU har nedstemt robotskat.

04-07-17

 

Nu er det gået for vidt

"Sundhedsportalen"

Normalt er jeg varm tilhænger af ny teknologi, herunder informationsteknologi (IT). Men nu er vi nået til en grænse. Nok er nok - mere end nok!

Som omtalt i mit indlæg den 14. maj har det indtil nu været nødvendigt at skrotte IT-systemer for milliarder af kroner. Og nu er der så kommet yderligere et system til, som har vist sig slet ikke at kunne klare det, der var hensigten med det. Det er den såkaldte "Sundhedsportal", som er indført i Region Hovedstaden, og som senere skal bredes ud til hele Sjælland. Det er en samlet investering på 2,8 mia. kroner!

Når man nu i årevis har vidst, hvor galt det er gået med en stribe andre IT-projekter (se indlægget fra 14. maj), så virker det næsten som noget i retning af Komiske Ali, når man på internettet og andre steder kan læse om alle de utrolige fremskridt og velsignelser, som Sundhedsportalen vil betyde for hele sundhedssektoren, og man så sammenholder det med, hvad der i den senere tid er kommet frem om, hvor elendigt i hvert fald dele af den fungerer. Dér, hvor den nu er taget i brug, har den skabt noget nær kaos i planlægningen af patientbehandlingerne, og det går ikke mindst ud over et stort antal ældre patienter.

På TV2 Lorrys hjemmeside kan man bl.a. læse følgende:

-Der er næppe mange, som ikke har overvejet at finde et andet arbejde den sidste halvanden uge, hedder det i en mail fra en af de ansatte. Andre har givet udtryk for, at indførelsen af systemet er det værste, de har været udsat for i deres karriere, og at der er tale om et ufærdigt skib fyldt med huller, hvor al energien bruges på at øse vand ud og lappe på hullerne.

Men ledelsen på Herlev Hospital afviser kritikken.

-Det kunne ikke have været anderledes. Det er simpelthen den plan, der er lagt. Det er ikke gået værre til, end vi havde forventet, lyder det fra Anne Gram, der er vicedirektør på Herlev Hospital.

Peter Sommer Ulriksen er overlægerådsformand på sygehuset. Han har en anden holdning til systemet.

-Lægerne kommer ind med manglende overblik hos patienten og er usikre på, om de har gjort det godt nok. Vi oplever, at det er meget værre end vores værste bekymringer. Der er kommet en rosenrød udmelding fra direktionen om, hvordan det her system virker, og at det bare er lægerne, der skal tilpasse sig. Men det er ikke den oplevelse, vi har haft, siger han.

Konklusionen må være, at der NU skal siges definitivt STOP for alle offentlige IT-projekter, både de igangværende og de planlagte. Det skal ske i erkendelse af, at man simpelt hen endnu ikke er dygtige nok hverken hos producenter eller hos brugere. Det vil helt sikkert gøre det nødvendigt at ansætte en masse mennesker til at foretage en manuel behandling af alle de data, som IT-systemerne har vist sig ikke at kunne klare. Det er jo også, hvad man allerede kan se, at der er sket i Region Hovedstaden.

Det er vores politikere på alle niveauer, der skal vise, at de har hår nok på brystet til at træffe de nødvendige beslutninger i den forbindelse. Det er nemlig dem, der har det egentlige ansvar for de alvorlige og kostbare fejldispositioner. Og det kan de ikke frasige sig, selv om de nok så meget vil prøve at dække sig ind under, at de stolede på, at fagfolkene kunne levere det, de lovede.

Jeg er ikke i tvivl om, at den teknologiske forskning og udvikling på sigt vil resultere i, at der kan leveres programmer og systemer, som fejlfrit vil kunne håndtere de stadigt voksende behov, der er for databehandling. Vi må bare erkende, at dér er vi ikke nået til endnu. Og indtil det er tilfældet, må vi bruge de menneskelige hjerner til at løse problemerne og klare opgaverne. Det vil bevare og skabe arbejdspladser, og det vil spare os skatteydere for en styrtende masse penge.

Og så vil det genskabe en betydelig del af tilliden til vores sundhedsvæsen!

 

 

Kommentarer til indlæggene her på Ældre-bloggen er altid velkomne. Den nemmeste måde at give dem på er ved at bruge beskedrubrikken her til højre.

 

Alle kommentarer vil snarest muligt blive bragt her på bloggen - men uden oplysning om E-mail adressen.