Om redaktøren

 

Ældre-bloggen

 

Om redaktøren

 

Men rigtig godt blev det, da CD'en og senere DVD'en holdt deres indtog. Nu kunne man lægge en lille skive på afspilleren, og så var der musik uafbrudt i den næste times tid. Min samling af lak og vinyl blev afløst af en voksende samling af disse små, nemme skiver. Og flere og flere af døgnets timer blev fyldt med musik.

 

Nu er såvel CD som DVD ved at finde plads på museerne. Og streaming-tjenesterne har holdt deres indtog.

 

For et års tid siden dukkede der pludselig en reklame op på min iPad for noget, der hedder Apple Music. Med denne tjeneste ville jeg få adgang til mere end 30 millioner musikstykker fra de ældste klassiske koncerter til den nyeste pop- og pigtrådsmusik. Der blev tilbudt tre måneders gratis prøvetid, og til den pris var det da absolut en prøve værd. Ville jeg blive ved derefter, måtte jeg så slippe 99 kr. om måneden. Efter de tre måneder sad jeg uhjælpeligt på krogen, og nu betaler jeg for - ved hjælp af Bluetooth og en god højttaler - at kunne lytte til lige præcist den musik, jeg i øjeblikket har lyst til at høre, i en god kvalitet. Og skulle der komme en god sommerdag, så kan jeg flytte ud på terrassen med mine nyanskaffede Bluetooth-hovedtelefoner og få den lifligste musik i ørerne uden at genere naboerne.

Det skal dog lige tilføjes, at der stadig fra tid til anden finder en ny DVD vej til min samling.

 

For god ordens skyld skal det nævnes, at der findes en hel del andre streeaming-tjenester end den, som jeg via en velplaceret reklame kom i lag med. Flere af dem har foruden en betalingsversion også en gratis udgave, hvor man så må finde sig i ind imellem at skulle lytte til reklamer. Det er ganske nemt at finde frem til de forskellige streaming-udbydere. Man kan blot google på "musik streaming"; så får man dem præsenteret på skærmen.

15-07-17

 

Glad for musik

 

Jeg holder meget af musik - rigtig meget. Og lige meget hvor jeg opholder mig i huset eller på min terrasse, så har jeg mulighed for at høre musik. Og jeg går gerne til koncerter.

 

Min første mulighed for at lytte til musik - ud over den med koncerterne - var fra radioen. Så fik jeg foræret en rejsegrammofon med manuelt håndsving. Den blev senere afløst af en pladespiller, og de første lakplader blev afløst af vinyl. Senere oplevede man det fantastiske, der hed transistor-radioen med mulighed for også at afspille bånd. Nu kunne man pludselig tage musikken med sig, og den mulighed blev endnu bedre, da walkman'en holdt sit indtog. Den blev senere afløst af forskellige former for elektroniske afspillere - der var vist bl.a. noget, der hed MP3.

 

 

12-04-17

 

Det er velkendt, at

 

Intet er så galt,

at det ikke er godt for noget

 

-- og det har jeg faktisk nu erfaret endnu en gang.

Jeg har lige haft en rigtig dum periode - et par

uger, hvor jeg har hostet næsten uafbrudt. Lægen

sagde, at det var noget, der "bare" skulle have sin

tid. Og det har det så haft nu. Jeg er (næsten) fær-

dig med at hoste. Nu skal jeg bare se at komme til

kræfter igen. For hvor kan sådan en omgang hoste

tappe kræfter ud af en.

Se, det var det "gale". Men hvad med det gode?

Der kan vel ikke være noget godt i det.

Jo, det kan der faktisk.

Gennem lange tider har jeg gået og betragtet

dette at have det godt som en selvfølge. Men det er det egentlig ikke. Når jeg ser mig omkring i min omgangskreds, ser jeg enkelte andre på ca. samme alder som mig, der går og har det lige så godt som mig. Men der er desværre også mange andre - og måske endda yngre - som virkelig har helbredsmæssige problemer at trækkes med - større eller mindre. Nu har jeg så i et relativt kort stykke tid haft lejlighed til på min egen krop at føle noget af, hvad disse andre oplever hver eneste dag. Og det er bestemt ikke sjovt!

Den oplevelse gør, at jeg nu betragter min egen tilværelse og min egen dagligdag fra en anden vinkel - på en anden måde. Jeg er kommet til i langt højere grad at skønne på, hvor godt jeg egentlig går og har det.

04-04-17

Forår endnu en gang!

 

Jeg er lige kommet tilbage efter min (næsten) daglige spadseretur. Den er blevet lidt kortere med årene, men den fører mig dog stadig forbi både mark, skov og eng.

Man tænker så godt, mens man sådan vandrer af sted med støtte af sine to stave. De giver sikkerhed og tryghed til en gammel mand, når han vover sig ud på stier og grusveje, som ikke hører til blandt de mest jævne. Så kan man bedre koncentrere sig om at se, opleve og sanse de ændringer i omgivelserne fra dag til dag, som nu i denne tid fortæller, at det er blevet forår.

Og i dag var fortællingen om forår stærk. Planterne myldrer op af jorden. Anemoner, mælkebøtter og mange andre er allerede i blomst. Frøgræsset på marken står tæt og med den helt rigtige mørkegrønne farve, der giver løfte om en god høst. Luften er fyldt med fuglesang og duft.

Jeg havde ikke gået så længe, før der var nogle ganske bestemte ord med en ganske bestemt melodi, der gentog sig igen og igen inde i hovedet på mig. Det var nogle strofer af Johannes V. Jensens digt om dengang, da Kong Skjold kom til Danmark, og med melodien til det af Thorvald Aagaard:

 

Lysfyldt morgen, til marven kold,

med rim på tage og træer!

En fuglestemmes vellyd fornemmes.

Eja, den første stær!

 

Som mange varme liflige kys

smelter din morgensang!

De mørke dage er ladt tilbage.

Forår — endnu en gang!

 

Og det var specielt den sidste linje, "Forår - endnu en gang!" der satte tankerne i gang hos mig: Endnu en gang har jeg fået mulighed for at opleve det mirakel, som foråret er. Det mirakel, hvor planter myldrer frem og breder liv over den jord, der vinteren igennem har ligget kold og død. Det mirakel, hvor der ud af tilsyneladende døde grene på buske og træer skabes et liv af blade og blomster.

Ja, "endnu en gang". For med 83 år på bagen er det jo ingen selvfølge, at man stadig kan være med på banen. Derfor er det med en ubeskrivelig glæde og taknemlighed, man vender hjem fra sådan en tur ude i foråret. Og på en eller anden måde er det med et lysere syn på fremtiden; for der er skabt en følelse af, at foråret ikke bare er noget derude, som giver løfte for kommende tider; det har også fundet vej helt ind i krop og sjæl på en selv. Endnu en gang!

 

 

06-06-17

Gør, hvad du kan. Glem, hvad du ikke kan.

 

I 99 af 100 aftener er det sådan, at når jeg går i seng, så glæder jeg mig til at vågne op næste morgen og kunne tage fat på alle de muligheder, som den ny dag byder på. Men der er da den ene af de hundrede aftener, hvor jeg må erkende, at jeg helst havde været den næste dag foruden. Det kan f.eks. være, fordi den byder på begravelsen af en god, gammel ven, og i min alder er det jo noget, som de fleste af os efterhånden har oplevet nogle gange.

Men de 99 nætter kan næsten ikke gå hurtigt nok, for der er jo så meget, man kan glæde sig til at gøre, til at tage fat på eller til at opleve.

Sådan er det ikke for alle. Det ved jeg godt. Der er mange, for hvem den ny dag byder på nye pinsler, nye problemer, nye savn. Men jeg må se sådan på det, at jeg hjælper ikke en eneste af dem ved at lade være med at glæde mig over de mange muligheder, som jeg selv stadig har. Og det prøver jeg så på at gøre.

Jeg har vist skrevet det før her på Ældre-bloggen, men lad mig bare gentage, at der er da en hel del, som jeg ikke er så god til mere, som jeg var det engang, og der er noget, som jeg bare må erkende, at jeg slet ikke kan mere. Men det ville jo ikke hjælpe mig det mindste, hvis jeg satte mig hen og gav mig til at sørge over, at det er sådan. Det ville i hvert fald ikke sætte mig i stand til at gå de samme lange, dejlige ture i skov og ved strand eller rundt i byen, som jeg kunne - og gjorde - engang. Men der er rigtig meget, som jeg stadig kan - og gør - og det er så det, jeg nu og fremover vil prøve at fokusere på.

Jeg kan f.eks. stadig tage min bil og køre en tur ned til stranden og sætte den dér, og så kan jeg tage mig en mindre spadseretur omkring den. Det giver mig lys og luft og den mængde motion, som passer til min alder. Jeg kan også køre en tur i biografen eller til en god koncert. Jeg er ikke længere til de lange rejser ud i verden; men jeg kan køre ud og tage en miniferie et eller andet sted i vort skønne land - og der er stadigvæk masser af steder, som jeg endnu ikke har besøgt. Og frem for alt, så kan jeg stadig mødes med min familie og med gamle og nye venner.

Og så vil jeg da også godt nævne, at jeg stadig kan glæde mig, til jeg igen i morgen kan sætte mig til tasterne og gøre det, som jeg altid gerne har villet, nemlig at skrive. Andre kan glæde sig til en ny dag i haven, til en fisketur i jollen, til nye timer i hobbyværkstedet eller sammen med vennerne i modelflyve-klubben. Eller til atten huller på golfbanen.

Jo, der er stadigvæk masser af ting, som vi (de fleste af os) kan glæde os over, og som vi kan gøre. Vi må bare se at komme i gang - og blive ved!

 

 

 

 

Kommentarer til indlæggene her på Ældre-bloggen er altid velkomne. Den nemmeste måde at give dem på er ved at bruge beskedboksen her til højre.

 

Alle kommentarer vil snarest muligt blive bragt her på bloggen - men uden oplysning om E-mail adressen