Boligforhold

Ældre-bloggen

 

 

Boligforhold

 

 

Bofællesskaber kan tage sig ud på mange måder. Her er det et planlagt byggeri med navnet "Andreaslyst" et sted i Trekantområdet.

En af dem har med økonomi at gøre. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at boligudgifterne i procent af indkomsten er væsentligt større for pensionister end for de yngre aldersgrupper. Enlige på 60 år eller derover bruger således i gennemsnit godt 44 procent - altså næsten halvdelen af deres samlede indkomst på at bo. Er der tale om par på 60+, ligger andelen på 35 procent. Det skal så ses i sammenligning med, at en familie på to voksne og deres børn kun bruger 29 procent af familiens samlede indkomst på boligen, selv om de jo har brug for mere plads. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i al den tid, at de fleste seniorer må leve af deres pension, mens de yngre almindeligvis har en noget større lønindtægt.

En anden fordel har at gøre med antal af kvadratmeter og med vedligeholdelsesarbejde. Når børnene er fløjet fra reden, er der mange steder et overskud af plads. Og med alderen kan arbejdet med at holde en større bolig i stand blive mere og mere krævende og besværligt. På den anden side kan det være rigtig rart at have et eller flere gæsteværelser til rådighed, når børn og børnebørn eller andre kommer på besøg. Men netop i den forbindelse melder mange bofællesskaber sig ind med fælles faciliteter som gæsteværelser og/eller festlokaler, når noget skal fejres, og som man så kan leje til lejligheden.

Også en tredje fordel skal nævnes: For mange betyder mulighederne for det sociale samvær rigtig meget, og her kommer bl.a. festlokalet igen ind i billedet, eller blot dette, at man i dagligdagen kan mødes med naboerne, men også, at man kan hjælpes, når der er hjælp behov.

Bofællesskaberne kan være organiserede på forskellige måder. Der kan være tale om boliger til udlejning, almindelige boligforeninger eller andelsboligforeninger. Og priserne for at blive en del af et fællesskab kan dermed også svinge meget fra store indskud og små månedlige udgifter til det stik modsatte. Hvad man vil/kan vælge, må derfor bl.a. afhænge af ens økonomiske situation, der jo ikke så sjældent kan have noget at gøre med afhændelsen af en større ejerbolig.

Man kan i øvrigt se meget mere om emnet og om mulighederne på internetportalen www.bofællesskab.dk

 

17-10-16

 

Bofællesskab

 

 

 

Jeg har i andre sammenhænge her på bloggen skrevet om dette, at enlige ældre ikke nødvendigvis behøver at være ensomme. Men det forholder sig også sådan, at flere og flere ældre nu søger sammen i bofællesskaber, og en undersøgelse har faktisk vist, at interessen for til sin tid som pensionist at komme til at bo i et fællesskab med andre pensionister er voksende i de yngre årgange - dvs. dem, der i dag er i 40'erne og 50'erne. Det betyder, at vi nok vil komme til at se en endnu større udbredelse af denne boform i de kommende år.

Og der kan da også være flere fordele ved at søge sammen og evt. deles om forskellige faciliteter.

 

 

28-04-17

Tryghed betyder meget

 

- og det gør det hele livet igennem. Men det gør det ikke mindst, når vi når til den såkaldte tredje alder.

Efterhånden som vi bliver ældre, må de fleste af os erkende, at der er noget, som vi ikke længere kan klare så godt alene. Og en gang imellem er der måske noget, som vi slet ikke kan klare længere. Det kan godt skabe utryghed.

Det er naturligvis en stor hjælp, hvis man stadig er to ægtefæller eller i hvert fald to samboende, for så er der dog i hvert fald nok en, der kan skaffe hjælp, hvis der bliver behov for det. Men hvor længe kan man blive ved med at være to? Det kan man ikke få sikkerhed for, og alene den usikkerhed er for nogle med til at skabe utryghed.

Derfor søger flere og flere ældre sammen i mere eller mindre forpligtende fællesskaber - enlige såvel som ægtepar. For her kan man finde noget af den tryghed, som man efterhånden er kommet til at mangle, hvis man går og føler sig isoleret fra omverdenen i en eller anden grad.

De tidligere tiders alderdomshjem er en saga blot. I sådan et havde f.eks. min farmor et godt og trygt hjem i sin sidste halve snes år i 1940-50'erne. I dag har vi plejehjemmene - og godt for dem. Men i dem ligger vægten alene på pleje af dem, som ganske enkelt ikke kan klare sig selv længere. Og det er jo slet ikke det, der er tale om, når man inde i den tredje aldre begynder at tænke på at sikre sig, at man også i de kommende år fortsat gerne vil kunne leve sit liv i største mulig tryghed.

Og her er det så, at de forskellige former for bofællesskaber for ældre kommer ind i billedet. Egentlig er det jo slet ikke noget nyt. Det er da mange år siden, at jeg første gang hørte om de såkaldte "oldekoller". Så var det, som om der i perioden omkring finanskrisen blev lidt mere stille omkring den boform; men i dag er der igen for alvor kommet fokus den.

En optælling har vist, at der i dag findes knap 300 bofællesskaber for ældre med i alt ca. 7.000 boliger; men det er oplyst, at der yderligere står omkring 8.400 ældre på ventelister til eksisterende og planlagte bofællesskaber. Og en undersøgelse, som er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at mere end 80.000 ældre danskere har overvejelser om at flytte til et bofællesskab.

Der er altså rigtig stor interesse for de muligheder, som seniorbofællesskaberne kan byde på, og vil man gerne vide endnu mere om dette emne, så kan jeg anbefale at gå ind på hjemmesiden

 

www.seniorboligen.dk

 

hvor antropolog Max Pedersen lægger et væld af oplysninger frem og giver gode råd om, hvilke overvejelser man skal gøre sig, hvis man har tanker om at søge ind et sådant bofællesskab.

 

Også andre muligheder

Det drejer sig altså ikke mindst om at finde tryghed i dagligdagen. En god hjælp til det kan også være at danne en telefonkæde. Jeg har hørt om flere eksempler på ældre mennesker, der har dannet kæder på 8-10 personer, som hver formiddag på et aftalt tidspunkt ringer til den næste i kæden og lige hører, om alt er i orden. Er der brug for hjælp, så sørger man for at skaffe den - evt. fra den kommunale hjemmehjælp. Og bliver der ikke svaret, er der måske noget rigtig galt, og det undersøger man så.

På den måde er der sikret en daglig kontakt, og ingen er overladt helt til sig selv. Og for nogle giver det så i øvrigt også anledning til at følge op med en mere personlig kontakt en gang imellem.

 

28-04-17

 

 

Kommentarer til indlæggene her på Ældre-bloggen er altid velkomne. Den nemmeste måde at give dem på er ved at bruge beskedboksen her til højre.

 

Alle kommentarer vil snarest muligt blive bragt her på bloggen - men uden oplysning om E-mail adressen.

30-04-17

 

Birthe Christoffersen føjer til:

 

Der findes mange typer af senior alarmer. Specielt de som kan bæres på håndleddet forekommer praktiske.

 

Alarmerne fordrer dog, at man har nogen, de kan ringe til. Nogen modeller kan ringe til flere numre.